Workshop i Personlige Statements

Dato/klokkeslæt
Dato - 25.04.2026
11:30 - 15:30

Kategori


Om kunsten at bede om hjælp – og modtage den ønskede
.
Tid: lørdag den 25. april kl. 11.30-15.30
Sted: Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg
Arrangør: Spor i Esbjerg.
.
Et gratis tilbud til Spors medlemmer, senfølgeramte og pårørende.
.
To af Spors frivillige, Mette fra Esbjerg & Mira fra København, har været på kursus ved Peer-Partnerskabet i mødeforberedelses-værktøjet Personal Statements. Personal Statements handler om at sætte ord på det essentielle på en god måde – også i de pressede situationer – for at opnå det resultat, som vi ønsker os. For de fleste kræver det øvelse – hvorfor vi øver os sammen🙂
.
Personlige statements bruges ofte som støtte til møder med medarbejdere under f.eks. en indlæggelse i psykiatrien, eller til et myndighedsmøde i socialpsykiatrien eller jobcenteret. Man kan også bruge dem til sig selv og det, der ellers giver mening.
.
Når man laver personlige statements, beskriver man i egne ord sig selv, og hvad der er vigtigt for en, så det synliggøres både for en selv og andre. Samtidig beskriver man, hvad man gerne vil have hjælp til, men ikke præcis hvilken hjælp, man gerne vil have. Det åbner op for samarbejdet, så andre kan byde ind med det, de er bedst til.
.
Workshoppen er bygget op omkring én konkret skriftlig øvelse, hvor vi, med afsæt i principperne fra recovery-bevægelsen, hver især tager livtag med:
* At byde op til dans: Vil du hjælpe mig med (min udvalgte udfordring)?
* Hvorfor det er vigtigt for mig.
.
Det hele foregår step-by-step, med god tid til pauser og fordybelse. Ingen krav om for-kundskab til recovery, metoden eller andet.Dog kan et levet eksempel fra et svært møde i din hverdag tjene som en god vej ind i øvelsen.
.
Tilmelding til konst. frivilligleder Carsten Borup på carsten@landsforeningen-spor.dk inden onsdag den 22. april kl.12.
.
Transportomkostninger: Du opfordres til at tage den billigste måde at komme frem på. For eksempel Orange billetter til toget. Vi kan tilbyde refusion op til 400 kr. pr. deltager.
Forplejning: Der tilbydes frokost ved ankomsten. Hvis du har særlige ønsker (vegansk eller allergier) så giv os besked i god tid (senest den 22/4). Gratis for deltagerne.
.
Et par dage inden kurset sender vi dig dagens program, inklusiv Power Statement-øvelsen.🙂
Hvis du har yderligere spørgsmål, så send dem til carsten@landsforeningen-spor.dk
Kursus stedet Vindrosen ligger kun 15 minutters gang fra Esbjerg station.
.
Vi ser frem til at høre fra dig!