Seksuelle overgreb har også store omkostninger for de pårørende. Her er et meget personligt, indsigtsfuldt og stærkt brev fra en mand, skrevet til den person der udsatte hans elskede for seksuelle overgreb i barndommen.
.
Oktober 2017
Jeg har aldrig mødt dig og vil heller ikke. Alligevel har du taget plads i mit liv i snart 7 år. Jeg har ligget søvnløs pga af dine handlinger for 30 år siden. Du gjorde det utænkelige. Et skridt ad gangen, næsten umærkeligt blev det syge normalt i jeres familie.
Jeg er egentlig imod at bruge tid på noget, som er så sygt, grænseoverskridende og selvoptaget som dig. Så det huer mig ikke at give dig opmærksomhed på denne måde.
Jeg tager ikke din tilstedeværelse i mit liv personligt, men dine forbrydelser har allerede haft indflydelse på mange mennesker ud over mig og mine relationer. Familie, børn og børnebørn, svigersønner, venner og venners venner, psykologer, terapeuter, jobkonsulenter, sagsbehandlere og ikke mindst dit offer – din steddatter, min kommende hustru.
I din perverterede psykopatiske hjerne bildte du dig ind, at det var kærlighed. At du omkostningsfrit kunne tage og tage og tage – fra et barn ! Første gang hun husker det, var hun 5 år. Dernæst fra hun var 9 til hun var 15.
At du havde gjort det før i din forrige familie, gjorde det vel nemmere denne gang. Igen med en mor som heller ikke havde lært at se forskel på rigtig og forkert, sandt og falskt, fik du skabt en mulighed, for at forme det formbare barnesind til at tjene dine primitive lyster og manipulere hendes mor til at sanktionere det.
Det blev aldrig sandt. Det var en løgn fra start til slut. Måske var det derfor du græd så meget under retssagen. Du vidste det. Du fik hende aldrig helt. Det kræver jo gensidighed, respekt, ligeværd, frihed … at mødes i kærlighed og sexualitet. Altså det modsatte af dit projekt med din steddatter.
Den pædofile groomers middel (magt, frygt, manipulation, inddoktrinering …) er samtidig det der forhindrer ham i at nå sit mål, hvis han ønsker sig kærlighed fra det barn han krænker.
Eller også var dine tårer bare psykopatens overlevelsesinstinkt. At udvise anger uden at være angerfuld. Jeg har svært ved at tro, at man kan gå så langt i sin grænseoverskridende adfærd, som du gjorde, og så have evnen til i sandhed at angre. Det lykkedes dig jo at bilde alle i retssalen ind, at der kun var tale om enkelttilfælde.
Det lykkedes dig også at få barn og moder gjort til fjender, det lykkedes dig at isolere dit offer. Allerede som 5 årig indså hun, at hun var helt alene i verden, da du fik overbevist hendes moder om, at der ikke var noget om snakken. I din grænseoverskridende adfærd brød du ind i barnets ufærdige private rum. Vidste du, at alle børn i denne situation benytter sig af overlevelsesstrategier, hvor de bl.a. bliver nødt til at dele sig op?
Hele hendes barndom handlede om at navigere og overleve i dit og hendes moders vanvid. Hele hendes voksenliv har handlet om at genopbygge det fundament alle børn har ret til at starte deres liv med, som hun ikke selv fik.
Kan du huske hvornår tanken opstod? Var det allerede da du som praktiserende læge, med speciale i antroposofisk medicin, overtalte hendes moder til at beholde det barn hun ventede? Eller lagde du en 4-års plan, da den lille pige på 5 år sladrede til sin moder og du fik overbevist moderen om “at det måtte være noget hun havde drømt”? Jeg kan næsten ikke tro, at det bare spontant kom over dig, da du på din 46-års dag, mens alle gæsterne sad i stuen, “indgik en pagt” med den uforstående 9 årige pige om giftermål, mens du væmmeligt tvang din voksne tunge ind i hendes mund og pressede dit stive lem mod hende omme i garagen. Eller måske har den ene dag bare taget den anden og nu mente du hun var klar til at rykke ydelserne hjem i huset. Hun havde jo allerede på det tidspunkt betjent dig regelmæssigt i flere år i din praksis
efter skoletid.
Som psykiater må du jo teoretisk set vide, hvilke rædsler du har udsat hende for og hvordan det næsten er umuligt at blive et helt menneske igen med sådan en barndom. Men som menneske tænker jeg, at du ikke har empati, følelser eller sjæl til at fatte omfanget af den skade du har forårsaget.
Du lærte din steddatter, at dine behov var vigtigere end hendes og andres, at det var forkert at være barn, at hendes skæbne var knyttet til din nu og i tidligere liv, at hun skulle dø tidligt, men fuldføre sin mission på jorden med dig. Du lærte hende at sutte din pik, at nulre dine brystvorter på den rigtige måde som kun du kan lide. Du lærte hende at snakke dig efter munden, at læse dine behov, at manipulere med dig. Du lærte hende, at hendes ydelser hang direkte sammen med familiefreden og du straffede alle, hvis ikke hun spillede med. Du styrede hende med skyld og lærte hende at leve et skamfuldt dobbeltliv. Vidste du, at et gennemgående træk ved “groomerbørn” er at groomeren fremstår som “vennen, den gode, kærlige” som “redder” barnet fra helvede. Var det bevidst, at du fik din nuværende kone til at udvikle sig til den i familien der skældte ud, råbte og skreg, slog og vaskede de små børns mund med sæbe? Eller var det bare endnu en psykopatisk intuitiv genistreg?
Du invaderede hendes sjæleliv, hendes krop og hendes tanker, manipulerede hende og hendes mor, så dine perverterede behov kunne blive tilfredsstillet hos dem begge. Den pædofiles paradis! Svøbt i hellighed og høje tanker om dig selv, camouflerede du din liderlighed som ophøjet kærlighed og dit umodne og syge krænkersind fik frit spil til at ødelægge det fine barn hun var.
Da du fik grønt lys til at fortælle hende, at du ikke var hendes biologiske far, benyttede du på listig vis lejligheden til at understrege, at det jo så ikke var forkert. Men inderst inde vidste I det begge. Desværre for hende var scenen sat. Hun var fanget. Der var ingen vej ud. Først da hun var gammel og modig nok stak hun af fra galskaben. Det er skæbnens ironi, at det var hendes insisteren på et kærlighedsfyldt liv, der gav hende modet til at bryde ud af dit fængsel.
Du stjal hendes tid, hendes søvn, hendes fred. Alle hendes ressourcer måtte bruges på at navigere i helvede på jord. Nat efter nat efter nat skulle hendes søvn byttes med dit behov for barnesex og voksensnak. Altid skulle det arrangeres sådan, at hun var i nærheden. Så du kunne få tilfredsstillet dine behov når det passede dig. Også dit behov for gensidighed i jeres relation. En absurd tanke! Gensidighed mellem et barn og en voksen! Hvordan kunne du forveksle et ufærdigt barns sexualitet, med en ligeværdig voksen partners liderlighed?
Og så al den snak! Måske var det for at manipulere og retfærdiggøre dit sindssyge projekt. Vidste du, at din evige prædiken, din verbale hjernevask og dine umenneskelige “åndelige” krav til din lille elskerinde, som bare gerne ville være barn, har invalideret hende for altid?
Hendes moder vidste det. Hvordan lykkedes det dig at skabe en rivaliserende situation mellem moder og datter? Hvordan fik du manipuleret din nuværende kone til at tro, at hendes datter ville denne galskab frivilligt? Moderen fortalte politiet under forhøret, at hun følte sig nødsaget til at ofre sin førstefødte for husfredens skyld! Var det en bevidst strategi fra din side fra starten? Eller improviserede du dig frem?
Jeg har nu været kæreste med hende i 7 år, og din forbrydelse fylder stadig enormt. Hun har været på kontanthjælp siden hun valgte mig. Jeg kan desværre ikke forsørge hende fuldstændig, selvom det ville være det bedste. Hun har prøvet og prøvet og prøvet. Uden at kunne holde til systemets krav om deltagelse i arbejdslivet. Hendes funktionsniveau er for lavt. Hun har PTSD og kan yde max et par timer om dagen. Hun har i perioder rædselsfilm fra barndommen der kører konstant. Hvis jeg siger en sætning, et ord, gør en gestus eller har et tonefald der minder om dit eller din nuværende kones, risikerer hun at blive ført tilbage til den tilstand hun var i mens det stod på. En tilstand af rædsel, angst og fangethed.
Statistikkerne for ofre for seksuelle overgreb i barndommen taler deres tydelige sprog, og din steddatters symptomer skiller sig ikke nævneværdigt ud. Selvmordsraten er høj og de fleste kan klassificeres som tabere i samfundets målestok. De fleste føler sig skyldige, føler sig fremmede i deres liv og føler at de ikke har lov at være her. Alle har store vanskeligheder i deres parforhold.
Det overgår fuldstændig min forstand, hvordan en moder kan finde sig tilrette med, at hendes datter har et seksuelt forhold til sin mand. Det overgår fuldstændig min forstand, hvordan en voksen mand kan udleve sit sexuelle behov på et barn, men jeg tænker at I lever i fornægtelse og vrangforestillinger om tidligere livs betydning for dette liv. Det er svært at leve sig ind i, men denne syge måde at strikke sit verdensbillede sammen på, kan vel forklare alt på en måde, så man ikke behøver tage ansvar for noget som helst af det lort man påfører andre i sit liv eller de syge tanker man fører ud i livet!
Det vil altid være et paradoks, at det er offeret der skammer sig mest. Ligeledes at den generelle tendens er, at pårørende hellere vil slå hånden af offeret end af krænkeren. Det er så skamfuldt for familien, at de fleste helst vil feje det ind under gulvtæppet. Noget som desværre kun forstærker skyld-, skam- og forkerthedsfølelsen hos ofrene.
Vi har haft nogle temmeligt udfordrende perioder i vores samliv de sidste 7 år. Det som var sværest for mig at håndtere, da det var værst i starten, var den foragt og det had jeg mødte i hende. Ofte fandt vi ud af, at jeg fungerede som en slags stedfortræder for dig og det er selvfølgelig helt naturligt. Når det ufærdige barnesind lærer om kærlighed, sex og mænd i en magtbaseret, grænseoverskridende relation fra en patetisk og syg galning som dig, har det selvfølgelig konsekvenser for hendes senere parforhold.
Hun er den fineste, kærligste, mest omsorgsfulde, empatiske og elskeligste kvinde jeg har mødt. Hun er skarp, klog, intuitiv, kreativ og humoristisk. Hun bruger en stor del af sin energi på at give til andre. Dette gør hun på trods af hendes elendige start på livet og hendes, af dig skamferede system, bruger så meget energi på de traumer du er ansvarlig for, at hun slet ikke får udnyttet sit potentiale. Hun skal hvile sig ofte og har brug for forudsigelighed og fred, for ikke at brænde ud.
De sidste par år har været bedre end tidligere. Body-sds kropsterapi, behandling på Center for Seksuelt Misbrugte, samt et enormt arbejde i vores parforhold, har flyttet traumerne på afstand og vi har fundet værktøjer til at håndtere fortidens spøgelser i vores parforhold.
.
Her er et digt min elskede skrev for nogle år siden:
.
Rester af raseri
Koger i min krop
Kropsterapeutens kloge tålmodighed
Tvinger traumerne op
og ud
– så tud
min pige!
Sig, hvad du vil sige
til tåben, som tog din krop
og flåede dine følelser i øst og vest,
det nyttede ikke at sige stop,
han lyttede ikke…
Kom hjem til dig selv
for hjemme er bedst
.
Jeg glæder mig over at hun er kommet så langt, men spørger stadig mig selv: Hvad stiller vi op med tåber som dig i dette land?