Landsforeningen Spor har et stort ønske om at udvikle pårørendetilbud og arbejder stærkt for at få bevilling til området. I Spor mener vi, at det er afgørende, pårørende får indsigt i, hvordan deres nærmeste er påvirket af senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen for at skabe mere forståelse og viden om senfølger. Det handler både om at kunne være en støtte for den senfølgeramte, men også at kunne passe på sig selv.
Som pårørende kan du være en mor, en ven, en partner, søster/bror eller andet. Du kan opleve mange følelser som fx skyld, skam, stigmatisering, vrede, foragt, sorg etc.
En mor fortæller:
Jeg var med i Støttecentrets allerførste mødregruppe for 14 år siden. To år før kom min datter på
8 år til mig og fortalte, at hendes morfar havde krænket hende seksuelt. Da min første
panikreaktion havde lagt sig, kom skammen, skyldfølelsen samt frustrationen over hvor og hvem
vi kunne søge hjælp hos. Gennem min storesøster fik jeg kontakt til Støttecenter mod incest,
hvor jeg kunne ringe ind som anonym person og snakke med en frivillig rådgiver. Jeg mødte stor
rummelighed og forståelse. Det føltes godt at have et sted at kontakte.
(Kilde: De Skjulte Ofre, Lone Lyager)
En partner fortæller:
Inden jeg startede i gruppen, havde jeg ikke nævnt for nogen, at min partner havde været udsat
for seksuelle overgreb. Det var hans hemmelighed, som han godt nok havde delt med mig (og
andre tidligere kærester), men i øvrigt ikke var åben omkring. Jeg syntes ikke, at jeg kunne dele
noget med mine venner, som han holdt så tæt til kroppen. Jeg kunne heller ikke snakke med
ham om det. Det var ensomt. De problemer vi havde i vores forhold, troede jeg var almindelige
parforholdsudfordringer.
(Kilde: De Skjulte Ofre, Lone Lyager)
Vil du vide mere om at være mor eller partner kan du læse De Skjulte Ofre – En håndbog til gruppeorienteret arbejde med pårørende til seksuelt misbrugte for at få et indblik i pårørendes fortællinger og følelser:
https://landsforeningenspor.dk/wp-content/uploads/2021/04/De_skjulte_ofre_2015.pdf