Klumme nov. 2017
Af Britta Kjærgaard, bestyrelsesmedlem og aktiv i Sønderjysk Spor
.
“Den snupper jeg”, svarede jeg frisk og frejdigt den anden dag, da Anne spurgte i arbejds-gruppen, om nogle ville skrive om #MeToo-kampagnen, der kørte på Facebook! Min tilgang bliver mine tanker og refleksioner over emnet #MeToo. Det bliver en fortælling, som tager udgangspunkt i min slægtshistorie og frem til nu.
Der har været seksuelle overgreb i min familie i mange generationer. Én gik så vidt at fortælle mig, at der vist lå en særlig forbandelse over min familie, fordi min morfars mor var tater-kvinde – altså danskfødt sigøjner, datter af subsistensløse daglejere fra den jyske hede. Vedkommende, som kom med denne uvidende kommentar, er ude af mit billede, fordi jeg ikke gider folk, som vedholdende forholder sig til ukorrekte oplysninger og ikke vil tage imod ny viden. Min #MeToo-rejse har budt på udskiftning i holdet, som er tæt på mig – jeg er ved at lære, at passe bedre på mig selv.
Min outsider morfar på heden var den ældste af en flok på 10 og boede livet igennem på husmandsstedet og var ‘socialkontor’ for alle mindre søskende og deres kære. Da yndlings søsteren #MeToo blev voldtaget af 2 bønderkarle og blev gravid, blev hun sendt væk fra egnen, fødte og blev tvunget til at bortadoptere sin datter. Datteren blev misbrugt i sin nye familie #MeToo og hendes datter igen blev misbrugt af sin ældre bror #MeToo.
En anden søster #MeToo blev tvunget til at gifte sig med en af karlene på den gård, hvor hun tjente. Han blev betalt for at vedkende sig ansvaret og for at tage hende og barnet. Det blev et rædselsfuldt ægteskab med druk og vold. Begik en ung kvinde i ulykkelige omstændigheder selvmord, blev hun begravet udenfor kirkegårdsmuren. Tænk, hvis der kunne poppe skilte op fra alle disse grave #MeToo – de stakkels unge piger ville shine i dag!
Da min mor var 15 år #MeToo, gentog historien sig med voldtægt. Forældrene til de unge mænd var engagerede i det indremissionske miljø ligesom sognefogeden. Min grundtvigianske morfar fortrød til sin død, at han ikke havde stået op for min mor, fordi hun livet igennem var plaget af voldtægten. Jeg oplevede hende som en urimelig og ukærlig kvinde. Min mor havde brug for meget ro (det var selvfølgelig en senfølge), så min far tog mine brødre og mig med på Århus Havn, hvor der blev drukket tæt. Ingen passede på mig #MeToo. Der var mange klø hjemme og sprogbruget var sjofelt og latrinært – mange, mange verbale krænkelser, så mange at jeg nægtede at holde børnefødselsdage #MeToo.
Jeg hutlede mig gennem ungdomslivet. Min redning blev håndbolden – jeg blev en rigtig god keeper, peb ikke – for jeg #MeToo var jo vant til det, der var værre. Da jeg var 12 år, stoppede de fysiske seksuelle overgreb. Jeg bankede én af de ældre drenge i kvarteret, fordi jeg var så træt af hans misbrug af mig, men de psykiske krænkelser fortsatte. De blev også pludseligt stoppet, hvordan kan jeg ikke helt huske, men han så ikke pæn ud i nogen dage. Jeg tror, jeg var ved at slå ham ihjel. Det foregik nede på stranden ude i vandet. Dér var jeg uovervindelig, og dér blev jeg bange for mine egne kræfter og mit sprogbrug. Det var på dette tidspunkt, jeg sadlede om og blev klar over, hvor vigtig det var med uddannelse og uafhængighed.
Så var der lige nogle år, hvor det bare var #MeToo #MeToo #MeToo – jeg misbrugte mit liv i alle leder og kanter. For meget arbejde, fik ikke sagt fra, for mange mænd, igen et liv med tæsk, for mange flytninger, overtræning for at glemme, en lang række af depressioner krydret med angst og senere også smerter.
Jeg mødte min kære mand Preben, som jeg lige har fejret sølvbryllup med her i oktober, og vi fik 3 børn på 3¾ år. Mine graviditeter, fødsler og især det at blive mor til vores ældste er en lange række af #MeToo #MeToo. Graviditeterne var voldsomme og fødslerne rædsomme. Igen og igen forsøgte jeg ubevidst at ødelægge vores ægteskab, for jeg havde jo ladet de seksuelle overgreb #MeToo ligge derude på havets bund og kunne ikke huske noget. Igen overtog den ene depression den anden, og jeg blev mere og mere syg af smerter. Holdt ”nattøjsindianerdage” med børnene, når jeg ikke magtede at få dem ud af døren.
Min ældste blev spejder i den lokale spejderorganisation. Preben og jeg støttede op om barnets aktivitet og blev personlige venner med én af de mandlige ledere, som begyndte at komme hjemme hos os med jævne mellemrum. Han hjalp os, og var der for børnene. Bomben sprang, da vores ældste startede på gymnasiet. Hun #MeToo brækkede sig, når hun så ham. DET KAN – DET MÅ IKKE VÆRE SANDT! Grupperådet ville ikke hjælpe, jeg gik til politiet og anmeldte hele bundtet, for nu var jeg kommet frem til, at #MeToo, #MeToo, #MeToo, #MeToo, #MeToo og #MeToo var blevet krænket af ham.
Samtidig fik jeg flashbacks af helvede til – slam og jeg var slået til vægs #MeToo. Aldrig har jeg følt mig så ensom og forkert. Min verden væltede. Alt kørte skævt, ingen lyttede, jeg magtede ikke mere og begik selvmord en skøn majdag i 2010 #MeToo. Heldigvis kunne Aabenraa Selvhjælp hjælpe mig og fortalte om Landsforeningen Spor. Jeg kom i behandling og må til stadighed ty til behandling – pyt, for nu har jeg et forum, hvor jeg er helt og aldeles normal. Det, jeg fortæller, er helt almindeligt i vores flok.
Min statementstaske købt i genbrug – så kan jeg skifte blikfang alt efter, hvordan vinden blæser eller, hvilket emne jeg vil synliggøre.Jeg vil så gerne have, at #MeToo-kampagnen kan blive en visuel manifestation af, at seksuelle overgreb foregår i alle samfundslag, i alle religioner, i alle kulturer og for både mænd og kvinder. Jeg ønsker, at #MeToo bliver den øjenåbner for politikerne i dette land, så der kan sættes en ordentlig undersøgelse i gang, som viser, hvor mange vi er og giver os alle de samme tal at tale ud fra.
Desværre er #MeToo ved at blive forplumret af ‘mænd i jakkesæt’, som skriger “injuriesager!” for, at andre magtfulde mænd i endnu dyrere jakkesæt kan klare frisag i forhold til sexchikane og andre ækle tilbøjeligheder. I den vestlige verden praler vi af vores humanisme og overlegenhed – hvorfor skal gratis seksuelle ydelser #MeToo så stadig være et middel for at kunne nå sine mål? Det giver ingen mening!
Prøv at tænke tanken… hvis nu… små selvlysende skilte verden rundt… sprang op på en given dag på et fastsat tidspunkt tilpasset tidszonerne… world wide flachmop. Jeg tror, vores runde moder jord ville være selvlysende! Moder jord, som jo også er #MeToo – men det er en anden historie.
..
Link til hele nyhedsbrevet (hvor du bl.a. kan læse om baggrunden for #MeToo kamagnen)