Klumme sept. 2018
Af Anne Christensen
.
I september og oktober afholdes temadagen Synlighedsdagen i syv forskellige byer rundt om i Danmark: Kolding, Esbjerg, København, Aalborg, Odense, Aabenraa og Århus. På Synlighedsdagen bliver der formidlet faglig viden om senfølger og delt personlige beretninger. Det er en dag, hvor senfølgeramte har mulighed for at mødes, og hvor der bliver sat ord på de problemer, som mange af os lever med. Men netop synligheden vil mange senfølgeramte helst være foruden.
Hvis skammen stadigt fylder meget, kan det være livet om at gøre at holde sig selv skjult. Ingen må vide, hvad man har været udsat for, eller hvad der blev gjort mod én. Det kan godt være, at vi som voksne logisk og rationelt ved, at seksuelle overgreb er en forbrydelse, at barnet altid er uskyldigt, at skylden og skammen er forbryderens og ikke éns egen, men alt det vidste barnet ikke. Så længe barnets følelser er levende, forstår vi det heller ikke rigtigt som voksne.
At tage til en synlighedsdag, til et Spor cafémøde eller gå ind på ét af CSM-centrene kan føles totalt afslørende. Det kan føles som om, at der står ‘Offer’ eller ‘Incest’ stemplet i panden på én. Alle – uden undtagelse – vil kunne se, hvorfor man er der! At man kan komme som fagperson eller pårørende, er slet ikke i tankerne, eller det føles måske som en løgn, ingen vil tro på.
Første gang man kommer ind i et rum, hvor der er mange andre senfølgeramte (der i øvrigt ser ganske almindelige ud), kan være overvældende. Tænk sig at være i et rum, hvor man er ligesom alle de andre! Et rum hvor man ikke behøver at holde sig selv hemmelig, hvor man har lov til at være, præcist den man er. Hvor man måske oplever at føle sig tryg nok til at begynde at slippe sin facade. Når angsten for afsløring er stor, kan lettelsen over at opleve, at det ikke er så farligt, være lige så stor. For nogle er det en oplevelse af, at de for første gang føler sig som en del af et fællesskab, men det skal også med, at der er nogle, der oplever, at de er alene blandt mange. Vi er forskellige, og vi reagerer forskelligt.
Hvis du overvejer at deltage i én af synlighedsdagene (eller et andet Spor-arrangement) og ikke er helt afklaret med det, så skal du vide, at du langt fra er den eneste, der oplever den tvivl. Det kan være et stort skridt ud af éns tryghedszone, og det er klart, at det skaber usikkerhed. Måske kender du én, du kan følges med, så du ikke skal af sted alene? Ellers kan du være sikker på, at der er mennesker, der vil være parate til at tage godt imod dig.
I Danmark er der flere hundrede tusinde mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Vi kender alle nogen, og vi møder givetvis nogle hver eneste dag – på arbejdet i forretninger, i toget, i TV, i radioen… vi ved det bare ikke. Hvis du f.eks. så de dejlige mennesker (på fotoet), nede i Netto, ville du ikke vide, hvad de har med sig i bagagen – for man kan ikke se det på folk.
Synlighedsdagen er én af de få lejligheder, hvor vi som senfølgeramte har muligheden for åbent at møde hinanden. Måske ses vi?
..