Juni 2024
Landsforeningen Spor inviterer til morgen-grounding under Folkemødet 2024
Under Folkemødet, hvor pulsen er høj og magtens dynamikker er i spil, kan nervesystemet bevidst og ubevidst hos traumeramte blive overbelastet. Landsforeningen Spor ønsker at skabe et rum, hvor vi kan ‘lande’ i dagen med alt det unikke, vi hver især bringer med os. Vi inviterer alle til at deltage i denne grounding-oplevelse, hvor vi sammen kan finde ro og styrke til dagens begivenheder.
Mange mennesker med traumer arbejder hårdt, både bevidst og ubevidst, under Folkemødets dage. Det er vigtigt at anerkende, at ikke alle, der til tider er negativt påvirkede af festlighederne, bærer Solsikkesnoren, som er et af Folkemødets initiativer til mennesker med et usynligt handicap. Et usynligt handicap kan også være at have været udsat for et eller flere traumer i sit liv, og de mennesker bærer ikke nødvendigvis en Solsikkesnor.
Traumer kan have mange former; alt fra akutte hændelser som bilulykker og dødsfald til langvarige udfordringer som at vokse op i ustabile og utrygge hjem. Disse oplevelser efterlader spor og bidrager til vores mentale ‘rygsæk’. Folkemødet er kendt for sin høje energi og livlige atmosfære, som mange nyder, men for nogle kan denne energi indimellem vække gamle traumer til live igen.
Landsforeningen Spor annoncerer en særlig morgen-grounding begivenhed, hvor deltagerne kan byde dagen velkommen i fællesskab. Denne begivenhed er en unik chance for at starte dagen med en følelse af tilstedeværelse og bevidsthed om vores bevægelser og plads i verden.
Hvor? Fredag den 14. juni kl. 9.00-9.45, C99 Cirkuspladsen pop-up – kom forbi til en morgenbolle, et glas juice og et par grounding-øvelser.
Om Landsforeningen Spor: Landsforeningen Spor er dedikeret til at støtte mennesker med traumer af seksuelle overgreb, og fremme forståelsen af traumers kompleksitet samt indvirkning på individet. Gennem arrangementer som morgen-grounding på Folkemødet søger vi at skabe inkluderende og støttende fællesskaber for alle.
For yderligere information: Kontakt projektleder Christina Sylvest Noer, tlf. 3014589/60179003, christina.noer@landsforeningen-spor.dk
Maj 2024
Indefra – Syg Ungdom: En overfladisk rejse
Det sidste afsnit af ”Indefra – Syg Ungdom” er netop blevet sendt på DR. I Landsforeningen Spor har vi fulgt med, håbefulde om at se en dybdegående udsendelse om børn og unges lidelser på et bosted. Vi håbede på en programrække, der turde dykke ned i årsagerne til de medvirkendes udfordringer. Selvom serien har været rørende, og de medvirkende børn og unge har vist stort mod ved at lukke os seere ind i deres verden, er de desværre kun blevet mødt på overfladen af deres symptomer.
Anders Agger har en behagelig jovial stil over for de medvirkende, men både han, og måske også bostedet, undlader stort set fra start til slut at forholde sig til, årsagerne bag symptomerne. Agger spørger ikke børnene direkte om, hvad der skete, da de som 8-, 11- eller 13-årige begyndte at udvikle spiseforstyrrelse, selvskade eller stemmehøring, og derfor kommer han faktisk til at efterlade dem alene i samtalen. I flere scener ser det ud til, at børnene direkte venter på et spørgsmål som; ”hvad skete der for dig, som du tror er årsagen til din selvskade/PTSD/angst etc.?”. Men dette spørgsmål udebliver konsekvent, og det bliver dermed til den usynlige elefant i rummet.
Er vi vidne til ”en syg ungdom”, eller er vi vidne til en specifik gruppe børn med svære oplevelser i bagagen?
DR efterlader seerne med en fornemmelse af, at alle børn kan ende på et behandlingssted som Holmstrupgård; at de unge er udtryk for ”en syg ungdom”, hvor børn og unge tilsyneladende tilfældigt udvikler angst, PTSD eller spiseforstyrrelser som følge af et travlt børne- og ungdomsliv. I Spor anerkender vi, at børn og unge i dag har travlt og er underlagt et alt for stressende hverdagsliv, men det er ikke dét, der fører til PTSD eller stemmehøring. Alvorlige psykiske lidelser opstår af noget, og de rammer ikke tilfældigt ned i ellers velfungerende familier eller børnemiljøer.
Hvis man vælger at lukke øjnene for årsagerne bag psykisk lidelser, forsvinder problemet ikke. Der er sket noget alvorligt i disse børns liv. En enkelt deltager er så langt i sit forløb, at hun kan sætte ord på, at seksuelle overgreb er årsagen til hendes PTSD-diagnose, og hun bliver mødt af tavshed og famlen efter ord. Det er helt forståeligt, at ikke alle ved hvordan man responderer på andre menneskers svære vilkår, og Agger forsøger det bedste han kan. Vi savner bare mere! Kom nu, gå ind i barnets fortælling; hun prøver at lukke dig ind.
Psykiske lidelser er i høj grad stigmatiseret, men vi tør ikke tale om tabuet i tabuet – vi tør ikke tage fat på årsagerne og traumerne. Hvis vi ikke tør tale om, hvad der helt konkret er sket for netop disse børn, som nu er indlagt på Holmstrupgård, så bliver det meget svært at forebygge at flere børn ender samme sted.
I Spor håber vi inderligt, at der bag kameraerne foregik masser af psykologsamtaler, kropsterapi og måske endda familieterapi. At der er dygtige fagpersoner til stede, som kan rumme og håndtere traumer hos børn og unge, og som tør tale om dem med børnene og deres familier. Vi fik det ikke at se på TV denne gang. Det er rigtig ærgerligt, og desværre også en smule forvridende for sandheden. For disse børn er ikke tilfældigt blevet ramt af alvorlige sindslidelser som skizofreni eller PTSD, og når man ikke tør at tale om dét, så bevæger man sig desværre kun rundt på overfladen af børnenes liv. Igen har vi faktisk efterladt børnene alene med deres historie – og det er rigtig synd.
Oktober 2023
Seksuelle overgreb mod børn – vi kan ikke forhindre det, vi ikke kan forstå
Seksuelle overgreb mod børn er noget af det mest tabubelagte og dæmoniserede i det danske samfund. På mange måder med rette, for i Landsforeningen Spor ved vi, at overgrebene typisk trækker lange mørke skygger ind i voksenlivet.
Men når vi har så utroligt travlt med hele tiden at fordømme, så lukker vi samtidig øjne og ører for hvorfor overgrebene sker og omfanget af seksuelle overgreb mod børn. I et debatindlæg i Information den 4. juli 2023 skriver kandidatstuderende i lingvistik, Lea Elias Isen:
”Almindelige mennesker er i stand til at gøre ualmindeligt onde ting. For at begribe omfanget af seksuel vold mod børn er det en sandhed, vi må kunne rumme.”
Lea blev udsat for seksuelle overgreb som teenager af en voksen pædagogmedhjælper og kaster i dag lys på hvordan hun blev svigtet af retssystemet, da den grooming hun var udsat for blev italesat som en ’formildende omstændighed’.
En anden der i dag forsøger at forstå, hvad der skete dengang han var barn og udsat for seksuelle overgreb, er filminstruktør Anders Skovbjerg Jepsen, der har lavet dokumentarfilmen ”En tavs historie”. Peter, hans overgrebsmand, var et større barn – men var han et monster, eller var han faktisk bare en almindelig ældre dreng, der gjorde noget ualmindeligt skadeligt mod et barn, som han i dag bitterligt fortryder?
Peter var en dreng med udfordringer – hans forældre døde, han voksede op hos sine bedsteforældre, han var ensom og blev mobbet af sine jævnaldrende. Anders var en lille dreng, der så op til den ældre ven og syntes han var sej. Og selvom overgrebene var forfærdelige og forkerte, så var de to drenge, der samtidig, som i andre helt almindelige familier, hyggede sig sammen og brugte utallige timer på at spille computer på Peters værelse.
Menneske eller monster
Der er faktisk sjældent tale om at gerningspersonerne er monstre, men snarere tale om børn, unge og voksne, der selv er udfordret på mange parametre: Forholdet til jævnaldrende er typisk vanskeligt, de er ensomme og uden positivt netværk. Det er mennesker, der er nogens barndomsven, søster eller bror, kollega eller idrætsklubbens træner. Mennesker der, også af deres nærmeste, skal stilles til ansvar for deres gerninger, men uden at de dehumaniseres.
For at bryde tavsheden og tage samtalen om alle de nuancer, der ligger imellem ‘menneske’ eller ‘monster’, viser Landsforeningen Spor og lokale samarbejdspartnere i løbet af oktober og november måned dokumentarfilmen ”En tavs historie” i fuld længde (90 min.) i 5 større byer i Danmark.
Vi har inviteret meningsdannere, politikere og erfaringseksperter med til paneldebat efter filmen. Sammen med publikum ser vi nærmere på de temaer der rejses i filmen som fx: Samtaler mellem offer og gerningsperson, senfølger af seksuelle overgreb, misbrugte mænd, grooming, fortrængning, genoprettende samtaler med pårørende, og vi stiller spørgsmålet: Kan og skal vi kunne tale om, at det er mennesker, ikke monstre, der begår seksuelle overgreb mod børn?
Kontaktinformation:
Pressekontakt Michael Palm, 8172 5452 Forperson Helle Cleo Borrowman, 9340 5452
Læs mere på www.landsforeningenspor.dk/En-Tavs-Historie
September 2023
28 millioner mangler til støtte og behandling af borgere med senfølger af seksuelle overgreb. Midler skal skaffes nu!
Senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen er desværre et stærkt underprioriteret område. For at det nuværende niveau for rådgivning og behandling af voksne med senfølger kan fastholdes og udvides, mangler der som minimum 28,4 millioner kroner. Foruden at det er meget kritisk for den enkelte, så koster det velfærdssamfundet dyrt, at der ikke er midler til at støtte civilsamfundsorganisationer der tilbyder rådgivning og behandling til voksne med senfølger. Der er brug for politisk opmærksomhed på sagen omgående.
Landsforeningen Spor driver den eneste erfaringsbaserede telefonrådgivning i Danmark, og den er nu lukningstruet. Her kan man ringe ind som senfølgeramt og tale med en person, der selv har oplevet overgreb i barndommen: “Jeg kan slippe skyld og skam, når jeg taler med Spor, fordi jeg føler mig mødt.” “Det er rart at tale med en, der kan sætte sig ind i min historie, uden at jeg skal forklare.” er blandt udtalelserne fra brugerne af telefonrådgivningen. Det kan ikke være rigtigt, at målgruppen overlades til sig selv, og det bliver dyrt for den enkelte og for samfundet jo længere man lader folk gå alene uden hjælp, rådgivning og støtte.
På mindre end to år har foreningen mærket en stigende efterspørgsel efter at tale med en rådgiver. Frustrationerne og behovet for at tale med én der forstår, bliver ikke mindre, når der er op til tre års ventetid på specialiseret behandling. Derfor giver det ingen mening at lukke en telefonbaseret rådgivning der er behov for – en rådgivning, som endnu ikke er færdigetableret og som løbende optimeres i takt med at rådgiverne får erfaring og uddannelse.
Rådgivning, som var tænkt ind i den netop udmøntede ”senfølgepulje” i Social- og Boligstyrelsen, er skåret fra til fordel for behandling – men hvad er planen for de forskellige rådgivningstilbud så? Hvad tilbydes målgruppen i den lange ventetid på behandling?
Vi har brug for, at I, politikerne, holder hånden under civilsamfundstilbud der giver støtte og rådgivning til mennesker med senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen. Vi har brug for, at I finder midlerne, så vi som minimum kan opretholde det nuværende niveau, og vi vil i den forbindelse opfordre politikerne til at finde flere penge i forhandlingerne af SSA-Reserven.
Landsforeningen Spor vil være til stede i slotsgården den 3. oktober kl. 09:00-11.45 til Folketingets åbning. Her vil de opfordre politikere og borgere til at støtte op om en vigtig sag.
Kontaktinformation:
Pressekontakt: Michael Palm, 8172 5452 Forperson: Helle Cleo Borrowman, 9340 5452
Marts 2023
Om “Pigen på den lukkede”
Det handler ikke om diagnosen, det handler ikke om misbruget – det handler om traumet
Den sidste tid har TV2 med dokumentarserien “Pigen på den lukkede” skildret et system der kategoriserer i diagnostiske kasser og symptombehandler den unge psykiatriske patient, Anna. Anna har været helt tydelig om, at hun har brug for traumeterapi, fordi hun har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og derfor har forskellige diagnoser. Ofte må hun ty til den velkendte selvmedicinering – brug af stemningsændrende stoffer for at kunne holde livet ud.
I Landsforeningen Spor, der er en bruger- og interesseorganisation for voksne der i barn- og/eller ungdommen har været udsat for seksuelle overgreb, genkender vi alt for tydeligt de oplevelser Anna beskriver. Hendes oplevelser af en psykiatri, der ikke betragter det som relevant, når brugerne italesætter oplevelserne fra barndommen. Og hvor det aldrig er det rigtige sted, eller den rette ansatte, at tale om barndomstraumerne med.
“For hver fagperson, man knytter et eller andet forhold til, der er personen aldrig den rigtige at fortælle den her historie til – der vil hele tiden være en eller anden god undskyldning for, at den her afdeling den varetager dét, dét og dét, så derfor kan traumebolden komme videre til den næste”.
Der mangler fokus på traumer – både i psykiatrien og i misbrugsbehandlingen
I Landsforeningen Spor mener vi ikke, det bør kunne finde sted i 2023, at dybt traumatiserede mennesker udelukkende behandles på baggrund af de symptomer, de har udviklet. Og da slet ikke, at de bliver en kastebold, som ingen kan eller vil gribe.
Det er nemlig i dag almindeligt kendt, at der er sammenhæng mellem barndomstraumer og senere fysisk og psykisk lidelse samt risikoadfærd hos den voksne. Det viser masser af forskningsresultater i blandt andet Adverse Childhood Experiences (ACE’er). Resultaterne viser også, at der ikke findes nogen facitliste over symptomer, når man har været udsat for barndomstraumer. Så derfor: Spørg mig ikke hvad jeg fejler – spørg hvad der er sket for mig. Det vil give et langt mere retvisende billede på den hele patient.
Så hvor går man hen i dag, hvis man gerne vil have behandling for sine psykiske traumer? Hvor findes der et tilbud, hvor man møder en behandling, der har smidt berøringsangsten og tør være sammen med patienten i hele den traumehistorie, de har med sig? Hvor man anerkender misbrugsadfærd som nødvendig selvmedicinering for mange? Og hvor man tilbydes en behandling, der har fokus på årsagerne til symptomerne. Findes der steder i offentligt regi, hvor man ikke møder en dør af undskyldninger? Hvor man ikke, som Anna, endnu en gang føler sig svigtet af det system, der bør gribe en. Og hver gang mister mere og mere håb for fremtiden.
Én ting er stensikkert: Skal vi nå i mål og hjælpe mange flere til et værdigt liv i fremtiden, så skal de mange gode initiativer, der er sat i søen, give fagprofessionelle viden om traumer og give dem redskaber til at turde tale om dem. Vi skal forstå, at en udbredt senfølge, når man har været udsat for seksuelle overgreb i barn- og ungdommen er udvikling af problematisk brug af rusmidler og psykiske lidelser. Desværre har alt for mange en historie der ligner Annas med i baggagen, når de beder om hjælp i vores allesammens velfærdssamfund. Lad os nu hjælpe dem.