Når senfølgernes spor slæbes med ind i forældreskabet

Dato/klokkeslæt
Dato - 23.08.2023
17:30 - 21:00

Kategori


D. 23 august kl.17:30 på båden Viva ved Langebrogade 1b, 1411 København K, åbner Landsforeningen Spor op for dørene til et arrangement om forældreskabet med senfølger i bagagen.
Hvordan er man forældre, når man har senfølger efter seksuelle overgreb med sig i bagagen?
.
Det fortæller influencer og foredragsholder Frejamay om, og kommer med praktiske redskaber, du kan bruge i din hverdag som forældre. Kom og grin og græd med Frejamay og få fjernet skyld og skam, hvis du også er en forældre, der stadig bærer rundt på det. Tiden er inde til at slippe og sætte dig selv fri.
.
Ydermere vil du få belyst emnet forældreskab med senfølger ved foredrags- og workshopholderne Aya Le Schreurs Hansen og Monika Hoffmann Andreasen, som begge har en cand.pæd.psyk. fra Aarhus Universitet. Aya og Monika skrev i sommeren 2022 et 12-tals speciale i et tæt samarbejde med Landsforeningen Spor.
.
Oplægget har til hensigt at kaste lys over et relativt ubetrådt forskningsfelt og give indsigt i, hvordan senfølger kan påvirke forældreskabet.
.
Til sidst vil du kunne nyde Frederik Konradsen, som vil slutte aftenen af med sine fantastiske reggaerytmer lagt som et fint tæppe hen over diverse covernumre, hvilket gør, at du går hjem med et smil på læben.
.
Program:
17:30 – 17:45 Velkomst ved arrangør Jeanette Hindberg
17:45 – 18:30 Oplæg ved Frejamay
18:30 – 18:45 Pause
18:45 – 19:30 Oplæg ved Aya Hansen og Monika Andreasen
19:30 – 19:45 Pause
19:45 – 20:30 Musik ved Frederik Konradsen
20:30 – 21:00 Farvel og tak for i dag
.
OBS: Tilmelding via mail til jeanette.hindberg@landsforeningen-spor.dk senest den 14. august.
.