Seksuelle overgreb i barndommen sætter spor i voksenlivet – åbning af Spor i Maribo

Dato/klokkeslæt
Dato - 15.09.2023
12:00 - 18:00

Kategori


ÅBNING AF SPOR AFDELING I MARIBO

Til åbningsarrangement har vi fornøjelsen af at kunne invitere dig til faglige oplæg ved Hjerneforsker Jon Sigurd Wegner, som har specialviden indenfor feltet, samt sexolog Camille Darre, der er faglig leder af Institut for Seksuelle Overgreb.
.
Siff er vært denne dag. Og hun er et kendt ansigt indenfor Spor og hele traumefeltet. Sif er både psykomotorisk terapeut og har en egen-historie med seksuelle overgreb. Så du er i de bedste hænder.
.
Vi har delt dagen op:
KL 12-15 Velkomst til fagpersoner: Oplæg ved Jon Sigurd Wegner og Camille Darre.
Kl 15.45-17.45 Velkommen til dig der selv har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, dig der er pårørende, fagperson eller bare interesserer dig for samfundet og mennesker. Her vil der også være oplæg ved både Jon og Camille, hvor de deler ud af både deres personlige historier og deres faglige viden.
.
Jons oplæg vil have fokus på hjernens udvikling og hvordan den påvirkes af seksuelle overgreb i barndommen. Han er en skarp formidler og har igennem mange år bidraget med sin viden på feltet både i hans formidling til fagpersoner, men også ved at stå offentligt frem og fortælle hans egen-historie med seksuelle overgreb i barndommen. Han er kendt som hjerneforsker og ofte brugt af blandt andet TV2. Så du kender ham måske allerede lidt fra deres programmer eller tv-dokumentaren ”En farlig arv”.
.
Jon er ekstern associate professor, hos Department of Marketing, Copenhagen Business School, hvor han forsker og underviser i Neuroeconomisc, Behavioral Economics an Economic Psychology. Jon har igennem en årrække kigget på molekylærbiologien og hjernens udvikling hos mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
.
Camille er sexolog og underviser til daglig fagpersoner inden for social- og sundhedssektoren i senfølger efter seksuelle overgreb. Derudover holder hun foredrag og har både individuel terapi og gruppeterapi for voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Institut for seksuelle Overgreb udkom i foråret 2023 med fagbogen ”Intimitet og seksualitet – efter seksuelle overgreb i barndommen”. Camille er hovedforfatter med bidrag fra nogle af landets dygtigste fagpersoner inden for feltet, samt 30 case beretninger der deler åbent og ærligt.
.
Camille og Jon har ud over at være fagpersoner på feltet, begge en egen-historie med seksuelle overgreb i barndommen.
.
Tilmelding er nødvendig, send den via mail til siff@landsforeningen-spor.dk
Adresse: Boulevard 82A, 4930 Maribo.