Anmeldt af Spor-medlem – marts 2021
Bogen er en autentisk historie om Cassandras liv, og den betydning hendes opvækst med vold og seksuelle krænkelser har haft. Det er også en historie om hendes healing, hvor hun i stedet for terapi og psykiatrien valgte en spirituel vej.
Indholdet i bogen veksler mellem fortællingen om Cassandras barndom og hendes kærlighedsliv op igennem livet, og dele hvor hun i ‘vi’-form skriver omkring senfølgerne af sådan en opvækst og arbejdet med dem set udefra. Selve Cassandras historie følte jeg var spændende at læse. Hun fortæller meget indlevende om de voldsomme mænd og oplevelser, hun har haft, og om hvordan hun gang på gang gentager barndommens mønstre. Samtidig fortæller hun om de mange healingsprocesser, sjælehentninger m.m. hun har været igennem på sin vej. Hendes historie berørte mig, og dele af den gav genklang hos mig, hvilket gav anledning til, at jeg selv reflekterede over ting, som jeg har oplevet.
Dog sidder jeg med en masse spørgsmål efterfølgende, da hun næsten udelukkende har fokuseret på de forhold, hun har været i. For eksempel nævner hun kort nogle børn, hvor jeg undervejs undrede mig over, hvor de var henne i hendes parforhold og hendes ophold i udlandet? Jeg manglede lidt at se, hvem hun var ud over sine forhold. De andre dele fokuserer meget på arbejdet med tilknytningsmønstre og healingen af det indre barn, hvor hun prøver at hive en faglighed med ind i stoffet.
Alt i alt må jeg sige, at det er en vedkommende bog, som jeg er glad for at have læst. Mest af alt fordi den har gjort mig opmærksom på, hvor vigtigt det er for mig, at min egen healings vej har et ben både i den terapeutiske- og i den spirituelle verden.