Anmeldelse af ‘Hvorfor sagde vi det ikke før? – det er fandme min krop!’
Forfattere: Mille Eigard Andersen og Susanne Haxthausen Doreng
Forlag: Forlaget Skriveboblen, 2020
.
Anmeldt af Lærke Ruben, projektleder i Spor – d. 17. november 2020
.
Bogen er et opgør med skyld og skam efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom. Den veksler mellem samtaler forfatterne imellem, fortællinger fra hver deres opvækst, samt beskrivelser af de erfaringer og virkemidler de hver især har gjort for at komme videre og leve et godt liv.
Senfølgerne har vist sig forskelligt hos de to forfattere. De har været både fysiske og psykiske, og de har ‘håndteret’ deres overgreb og overgrebsmænd forskelligt. Bogen er også en fortælling om at rejse sig og lukke kapitler i sit liv, når man er færdig med at arbejde med dem. I bogen henviser forfatterne til Spor, som et sted man kan henvende sig, hvis man har oplevet overgreb og lever med senfølger, og Spor har netop afholdt et online cafemøde med besøg af forfatterne.
Bogen er let at gå til og vekselvirkningen mellem samtale, personlige fortællinger og konkrete tips og henvisninger. Det gør den let at læse og også nem at gå til og fra, hvis man får behov for at holde pause undervejs.
Mille og Susanne har skrevet en vedkommende og vigtig bog om rejsen efter overgreb. I og med, at de er to forskellige personer og fra to forskellige generationer, er bogen også relevant til at synliggøre hvor forskelligt senfølger kan vise sig. Det giver en fin dimension, at man aldersmæssigt er forskellige steder i forhold til at se sin barndom og ungdoms dæmoner i øjnene. Det er vigtig læsning og en vigtig bog, fordi den ‘forklarer’ senfølger, og de lange skygger overgreb kan trække i ens liv på en let måde. Den er skrevet på en måde, så alle kan forstå, hvor vigtigt det er at få mere fokus på overgreb – store som små.