Anmeldt af Tanja, December 2024
“Når man blot overlever, kan hverdagen og livet synes som en lang udmattelseskamp. Muligheder og fremtiden kan ligge i en tåge. Når udsigten er blokeret, er der brug for at nogen holder en lygte og holder sig i nærheden. For det er i relation, at heling er muligt. Der findes ikke en, der kan redde en, men man kan redde sig selv gennem en række af delprocesser og tage små skridt. Der er et skattekammer af viden gemt indeni, som kan findes. Visdomsord bliver skabt i kontakten med andre mennesker. Når du opdager, at du ikke er alene. For skam visner, når fortællingen deles i et trygt rum”
Disse ord har Mette Wolfram skrevet i sidste afsnit i hendes nye bog og med disse ord, afslutter hun en af de vigtigste udgivelser jeg har læst til dato.
Hendes beskrivelse af det indre liv vi går rundt med som traumeramte, ofre for seksuelle overgreb, er så præcis beskrevet og rører ved noget dybt inde i mig og i min egen proces.
Hun fortæller om hendes rejse og arbejde ind i hendes indre personligheder, som i mange år har dikteret hendes liv og hvordan hun langsomt lærer dem at kende en efter en, lytter til hvad de hver især har med i bagagen og hvad der ligger til grund for de handlemønstre og stemmer de hver repræsenterer.
Langsomt tager hun magten tilbage til selvet og får dannet en helhed, som langsomt fører hende tilbage til et liv med håb og drømme.
Vi møder de fineste små personligheder, som alle forsøger at beskytte Mette mod de farer, som hendes sjæl alt for tidligt lærte, var styrende i en verden, som hun ikke følte sig ønsker og elsket.
Emner som følelser, kærlighed, omsorg, selvværd, selvtillid og mange mange flere bliver beskrevet med så fint et sprog, at det langsomt kravler ind under huden på mig og jeg føler jeg er helt med dybt inde i Mettes fortælling.
Mange steder føler jeg, at det er mig der er hovedpersonen, for der er så meget genkendelse i hendes ord og billeder.
Jeg har lidt en følelse af, at Mette har gået en del af turen for mig og deler ud af hendes viden og teorier, som hun har erhvervet sig i hendes iver efter at opnå mest mulig kendskab til arbejdet med den indre familie.
Hun refererer til flere teoretikere gennem bogen og tager deres ord og tolkninger og vender dem til hendes egne og får dem viderefortalt på en måde, som er let læselig og forståelig for mig som kognitiv udfordret.
Bogen er bygget op af små, korte afsnit, som giver muligheden for at dele bogen op og læse den af flere omgange og at tage det hele ind i et tempo, der passer til mig som læser.
Sproget er personligt og bogen er særdeles velskrevet og en fornøjelse at læse.
I min optik burde denne bog blive obligatorisk læsning for alle faguddannede, som arbejder med traumeramte og vil egne sig særdeles godt som pensummateriale på alle sundhedsfaglige uddannelser.
Jeg er Mette dybt taknemmelig for at have skrevet denne bog og for at give mig et håb og skub i min egen proces.
Bogen får min varmeste anbefaling og seks store skinnende stjerner!