Originalindlæg:
Fawning: The Fourth Trauma Response We Don’t Talk About
af Juliette Virzi på The Mighty
Frit oversat af Pia Hoffmann
.
Hvad enten vi er bevidste om det eller ej, er de fleste af os bekendt med de tre klassiske responser på frygt – kamp, flugt eller frys.
Når hjernen oplever en trussel i omgivelserne, reagerer vi automatisk på én af disse måder. Ud fra en evolutionær vinkel har disse responser tjent os godt, idet de har tilladt os at respondere hurtigt på trusler og komme i sikkerhed. For mennesker, der over længere tid har været udsat for mishandling eller traumer (ofte refereret til som komplekst trauma), føltes det imidlertid som om, at truslen stadigt er der, og det har efterladt mange mennesker fastlåst i en stressrespons.
Tænk på en person der ser ud til at ville lange ud i vrede ved den mindste provokation (kamp). Eller den evigt ængstelige person der undgår konflikter ved at fordybe sig i arbejde eller skole (flugt). Eller personen der konstant bliver fanget af sin manglende evne til at træffe beslutninger (frys).
Dette er klassiske eksempler på kamp, flugt eller frys som en reaktion på traumer, men vidste du, at der er en fjerde respons? Den hedder ‘fawn’ [krybe] og er et udtryk som Pete Walker har introduceret. Peter Walker er C-PTSD overlever og par- og familieterapeut, og han har specialiseret sig i at hjælpe voksne, som er blevet traumatiserede i barndommen.
Før vi går for dybt ind i krybe-responsen, så lad os lige være sikre på, at vi forstår de andre tre mere anerkendte traumeresponser: kamp, flugt eller frys. Ved hjælp af traumeekspert Patrick Walden, LICSW, har vi defineret dem herunder.
Generelt reagerer de fleste traumeoverlevere én primær stressrespons. Det er vigtigt at huske på, at ingen respons er bedre eller værre end de andre. Hvis du er låst fast i en af stressrespons, og det påvirker din livskvalitet, vil vi opfordre dig til at søge hjælp hos en traumeorienteret behandler.
.
Kamp
Overlevere, som har tendens til kamp-respons, tror fuldt og fast på, at magt vil garantere dem den sikkerhed og kontrol, de savnede i barndommen.
”Kamp ligner selvbeskyttelse for enhver pris”, fortæller Walden The Mighty, og tilføjer, at denne traumerespons kan manifestere sig i eksplosive udbrud, aggressiv opførsel, krav om perfektion fra andre eller være ‘unfair’ i konfrontationer.
Han sagde også, at vi typisk associerer kampresponsen med mænd, men kvinder kan også kæmpe med vrede, selv om de i mange tilfælde vender deres vrede indad mod sig selv i stedet for mod andre.
.
Flugt
Overlevere som tenderer mod flugt-responsen er normalt kronisk travle og perfektionistiske. De tror måske, at det at være perfekt sikrer dem kærlighed, så de undgår at blive forladt af vigtige mennesker i deres liv.
”Flugt kan minde om besættelse og tvangsmæssig tænkning, følelser af panik eller angst. Man farer rundt, er arbejdsnarkoman eller overbekymret og er ude af stand til at sidde stille eller føle sig afslappet” sagde Walden.
.
Frys
Overlevere som tenderer mod frys-responsen er ofte mistroiske over for andre og befinder sig generelt godt alene. Frys-responsen kan også referere til det at føle sig fysisk eller følelsesmæssigt ‘frossen’ som et resultat af traume, hvilket man også kan opleve som dissociation.
.
Hvad er krybe-respons (fawn)?
Den engelske betegnelse ‘fawn’ forstås måske bedst som ‘at please’. Ifølge Walker, som introducerede udtrykket ‘fawn’ i forbindelse med traumer, er mennesker med krybe-respons så imødekommende over for andres behov, at de ofte befinder sig i medafhængige relationer. På sin website skriver han:
“Pleaser-typer søger sikkerhed ved at identificere sig med andres ønsker, behov og krav. De opfører sig som om, at de ubevidst tror, at prisen for adgang til ethvert forhold er at fornægte egne behov, rettigheder, præferencer og grænser.”
Herunder har vi oplistet nogle klassiske tegn på at krybe. Denne adfærd er specielt fremherskende, når en overlever føler sig ramt eller angst:
• Pleasende
• Ude af stand til at sige, hvad di virkelig tænker eller føler
• Tager sig af andre på sin egen bekostning
• Siger ja til alt
• Smigrer andre
• Kæmper med lavt selvværd
• Undgår konflikt
• Føler sig udnyttet
• Meget optaget af at passe ind
Da pleaser-typer har svært ved at tage plads og give udtryk for egne behov, er de mere sårbare i forhold til følelsesmæssig vold og udnyttelse. Under voldelige forhold (f.eks. børnemishandling eller partnervold) kan den voldelige person få offeret til at undertrykke sin kamp- eller flugtrespons ved at true med straf, så offeret er nødsaget til at reagere ved at krybe eller fryse.
“Når vi mangler kraften eller evnen til at kæmpe eller flygte, hvilket ofte sker med komplekst trauma, vil vi fryse, ‘berolige’ eller dissociere”, fortæller dr. Cathy Kezelman, AM, præsident for Blue Knot Foundation: National Centre of Excellence for Complex Trauma. “Beroligelses-responsen, som også kaldes ‘at please’ eller ‘krybe’ er en anden overlevelsesrespons, som aktiveres når overlevere opfatter faresignaler og prøver at passe ind og minimere konfrontationen i et forsøg på at beskytte sig selv.”
.
Hvordan det opleves at krybe
Mennesker har en tendens til at søge relationer som føles behagelige og velkendte. Traumeoverlevere med kryber-respons, arbejder hårdt på at please, og det kan desværre betyde, at de tiltrækker voldelige forhold, som føles velkendte og ‘fortjente’.
Dette skrev Sam Dylan Finch, fortaler for psykisk helbred, om i sin blog: Let’s Queer Things Up:
“Jo mere følelsesmæssigt involveret jeg var i en relation, des mindre var sandsynligheden for, at jeg ville kritisere den person, sige fra når mine grænser blev overskredet, sige det hvis jeg ikke brød mig om deres opførsel, eller dele noget som jeg var bange for kunne ødelægge vores relation.*
Først da jeg trak mig ud af et venskab, som havde gaslightet* og ødelagt mig – mens jeg styrtdykkede ned i dybet af anoreksi – erkendte jeg, at det knuste mig at jage kontrollerende, emotionelt utilgængelige, endog voldelige mennesker.
Jeg udsøgte mig de mest følelsesmæssigt utilgængelige mennesker, og jeg kastede mig selv ind i kampen, fordi jeg på én eller måde troede, at hvis jeg kunne sikre mig kærlighed og ømhed fra den mest uopnåelige person, så ville det ubestrideligt bevise, at jeg var noget værd.”
Hvis du er en traumeoverlever og kan relatere til hans ord, er du ikke alene. Der er ingen skam i at kæmpe med at krybe. At krybe er, ligesom de andre stressresponser, en selvbeskyttende rustning. Det har hjulpet mange traumeoverlevere med at overleve gennem voldelige og nogle gange farlige omstændigheder.
Som vi nævnte tidligere, er der ikke nogen stress respons, som er ‘bedre’ eller ‘dårligere’ end andre, men at forblive i én af dem kan være skadeligt. Selv om krybe-responsen kan berolige angst og få dig til at føle dig tryggere lige nu, kan den gøre dig tavs og forhindre dig i at hele, eller omgive dig med mennesker som virkelig vil dig det bedste.
.
Hvordan man finder hjælp
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at hele fra sine traumer. Ved hjælp af en traumebevidst behandler, kan man arbejde på at forandre sine dybt indgroede responser på frygt.
”Mennesker, som har oplevet komplekse traumer, kæmper ofte med at føle sig trygge og regulere deres ofte stærke følelser,” fortæller Kezelman til The Mighty. ”At lære at finde en følelse af tryghed kan være en langsom og gradvis proces, men det er absolut muligt.”
En af vigtigste dele af din helingsproces vil være at lære at udvikle og udtrykke sunde grænser i forhold til mennesker i dit liv. Når man oplever stress og angst, kan en terapeut lære dig strategier til at berolige og give dig selv omsorg i stedet for, at du går på kompromis med dine behov – og grounding teknikker hvis man har tendens til at dissociere.
Når du begynder (eller fortsætter) din helingsproces, er der et par ting vi vil, at du skal vide:
Du fortjener at tage plads.
Du er god nok, som du er.
Dine tanker, følelser, meninger og grænser betyder noget.
.
* Differentiering – evnen til afgrænsning og kontakt
* Gaslightning – læs om begrebet her
Kommentar til artiklen: Kamp/flugt/frys er impulser der udløses fra centralnervesystemet, krybdyrshjernen. Fawn/krybe/please er ikke på samme måde en impuls, men snarere en reaktion der kommer fra pattedyrshjernen. Når kamp/flugt ikke er en mulighed, må der findes andre måder at klare sig. Fawn/krybe/please kan derfor ses som en beskyttelsesmekanisme eller overlevelsesstrategi, som det er muligt at slippe, hvis man i sin helingsproces får aktiveret kamp/flugt impulserne.