Originalartikel: Learning to Love Oneself
af Lori Golden, bloggen HAVOCA (Help for Adult Victims Of Child Abuse)
Frit oversat af Pia Hoffmann
.
Overlevere af børnemishandling lærer hverken at tage vare på sig selv eller at elske sig selv. Man lærer det modsatte – at mishandle sig selv. At slå sig selv i hovedet emotionelt, at forlange urealistisk meget af sig selv, at være selvdestruktiv med afhængighed af alkohol, stoffer, mad, arbejde, penge, sex og kærlighed, eller i valg af relationer, selvskadende adfærd, selvmordsforsøg eller trang til at begå selvmord. I det hele taget en manglende evne til at værdsætte sig selv, give sig selv omsorg eller elske sig selv.
Hvordan lærer man at behandle sig selv anderledes? Jeg måtte øve mig skridt for skridt. Jeg begyndte med at kigge på mine afhængigheder og søgte afvænning og recovery, jeg udviklede en spiritualitet baseret på kærlighed og tilgivelse, og langsomt fandt jeg frem til de negative overbevisninger, der sad dybt i mig – som f.eks., at jeg ikke var god nok, at jeg var uelskelig, at jeg skulle skamme mig og var utilstrækkelig. Disse tanker dukkede jævnligt op i begyndelsen af min helingsproces.
Eksempler på negative overbevisninger kan være: Jeg fortjener ikke kærlighed. Jeg er værdiløs. Jeg kan ikke stole på mig selv. Jeg burde have vidst bedre. Jeg er svag. Jeg kan ikke opnå succes. Disse overbevisninger kan let identificeres, fordi de dukker op med jævne mellemrum. Vær opmærksom på forskellige sætninger, som du knytter til forskellige situationer. Når negative overbevisninger dukker op, er det vigtigt at spørge sig selv: ”Hvornår begyndte jeg at tro sådan om mig selv? Hvor gammel føler jeg mig, når jeg får disse negative tanker? Føler jeg mig yngre? Er der i så fald nogle minder forbundet med dem? Dukker der følelser op? Hvad mærker jeg i kroppen, når jeg får disse tanker? Føler jeg mig anspændt, nervøs, bange, sitrende? Holder jeg vejret?
Det var vigtigt at lægge mærke til og notere mig de negative overbevisninger, jeg knyttede til en situation. Det kunne f.eks. være, jeg havde delt noget til et møde og bagefter tænkte, at jeg var utilstrækkelig, og at det jeg havde bidraget med ikke var godt nok. Tanken førte til en emotionel oplevelse af skam og ønsket om at gemme mig, hvilket var en følge af at have været misbrugt. Misbruget gav mig ikke mulighed for at se mig selv klart, så følelserne var en betinget reaktion. Til møderne begyndte jeg at fortælle om, at jeg følte mig utilstrækkelig og skamfuld. Folk begyndte at komme op til mig til møderne i Anonyme Incestoverlevere eller andre 12-trins programmer for at fortælle mig, hvor meget det betød for dem, at jeg fortalte det. At dele ærligt om mig selv og få feedback motiverede mig til at se nærmere på min hårde, negative selvsnak.
Jeg skrev også om alle situationer, hvor disse tanker dukkede op: Hvad min overbevisning var, og hvordan det ville være, hvis jeg tænkte anderledes, så det blev vendt til positive tanker. Jeg troede selvfølgelig ikke pludselig på noget helt andet, men øvede mig i at ændre tankerne. “Jeg er ikke god nok”, blev til, “Jeg er god nok”, og det skabte forandring. Jeg skrev også om, hvordan det mon ville føles, hvis jeg koblede en positiv overbevisning om mig selv til en situation, og det gav en helt anden oplevelse.
Mennesker, jeg arbejder med, spørger ofte, om de kan forandre negativ tænkning. Min første respons er: “Er du træt af at tænke negativt, og er du parat til at handle anderledes end du plejer?” Kun gennem gentagelse og øvelse kan vi ændre vores vilkår. Når jeg f.eks. var fyldt med negative tanker, bad jeg bønnen om sindsro igen og igen for at afbryde de negative tanker – ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan forandre, mod til at forandre de ting jeg kan og visdom til at se forskellen”. Disse ord resonerede i mig på det tidspunkt, og det var en bøn, vi ofte bad på 12-trins møderne. Til at begynde med virkede det som om, jeg hele tiden måtte gentage denne bøn, men gentagelsen betalte sig, for jeg mistede lysten til at holde fast i min negative selvsnak. Jeg begyndte langsomt at tro på, at min indre sunde stemme ville protestere, så på et tidspunkt havde jeg ikke brug for bønnen længere.
Hvis man ændrer sin adfærd, fører det til, at den nye adfærd bliver ens egen. Vent ikke på, at forandringen sker. Tag ansvar for forandringen ved at gøre noget anderledes. Uanset om det er at træne en tanke, en følelse eller en handling, så fører øvelse til forandring. Over tid vil vi hele.
Jeg vil foreslå, at du kigger dig i spejlet og siger noget positivt om dig selv. Ikke bare om dit udseende, men se ind i dine øjne og se dybere i din sjæl. Hvad længes du efter at høre? Til at begynde med vil det måske virke fjollet eller pinligt, men ved at gøre det vil du blive bedre ven med dig selv. Ikke én der hvisker dig i øret, at alt ved dig er forkert, men én der påskønner dig og ser det gode. Hvis ikke du værdsætter dig selv, hvordan skal du så kunne tro på, at andre gør det? Begynd at øve dig i dag – vent ikke til i morgen.