
Senfølger i virkeligheden

Dialogværktøj - beretninger fra virkeligheden
På denne side finder du et kompetencegivende dialogværktøj målrettet fagpersoner.
Du kan anvende værktøjet alene eller sammen med andre i din hverdag på din arbejdsplads som ved kurser, workshops, fyraftensmøder, teammøder eller i andre faglige udviklingssammenhænge.
Klik dig videre og se spots og interaktive film, som blandt andet giver dig:
- mulighed for at prøve dig selv af i virkelighedsnære situationer
- mulighed for at reflektere over din egen daglige praksis i forhold til borgerens oplevelser, liv og behov
- indsigt i dine handlemuligheder, når du møder mennesker med senfølger og deres pårørende.

Spot
Fredag hos Jan og Hanne
Se et spot om betydningen af senfølger af overgreb i relation til familie og venner.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 02:31

Spot
Det første møde
Se et spot, der skildrer, hvad der fx kan være virkeligheden og en præmis forud for et møde mellem en borger med senfølger og en sagsbehandler. Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 02:06
Interaktiv film
Dorthe og Henriette
Se en interaktiv film, der skildrer virkeligheden forud for og under det første møde mellem Dorthe, der har senfølger af overgreb, og sagsbehandleren Henriette. Undervejs kan du vælge at se filmen fra henholdsvis Dorthes og fra Henriettes point of view.
Til filmen er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan diskutere og besvare alene eller sammen med kollegaer.


Supplerende viden og oplysning
For at kunne give den rette hjælp, støtte og rådgivning til senfølgeramte og deres pårørende er det som fagperson vigtigt at kende til de fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og øvrige leve- og livsvilkår.
Symptomer på senfølger er forskellige fra menneske til menneske. Og der er stor forskel på, hvor påvirket man kan være af de overgreb, der skete i barndommen. Det er ikke alle symptomer på sygdom, mistrivsel eller sociale problemer, der nødvendigvis er en direkte følge af seksuelle overgreb. Netop derfor kan det være nødvendigt at møde borgeren i et helhedsorienteret perspektiv og give tid til at forstå det menneske, man som fagperson sidder overfor.
I det følgende kan du finde mere information og oplysning om mulige senfølger og relevant litteratur om traumer og dissociation.
Se liste over senfølger
www.landsforeningen-spor.dk/liste-over-mulige-senfoelger/
Læs artiklen Hvordan det kan føles at opleve et ”emotionelt flashback”
www.landsforeningen-spor.dk/hvordan-det-kan-foeles-at-opleve-et-emotionelt-flashback/