
Senfølger i virkeligheden

Dialogværktøj - mødet med borgeren
På denne side finder du et kompetencegivende dialogværktøj målrettet fagpersoner.
Du kan anvende værktøjet alene eller sammen med andre i din hverdag på din arbejdsplads som ved kurser, workshops, fyraftensmøder, teammøder eller i andre faglige udviklingssammenhænge.
Klik dig videre og se spots og interaktive film, som blandt andet giver dig:
- mulighed for at prøve dig selv af i virkelighedsnære situationer.
- mulighed for at reflektere over din egen daglige praksis i forhold til borgerens oplevelser, liv og behov.
- indsigt i dine handlemuligheder, når du møder mennesker med senfølger og deres pårørende.
Spot
Indkaldelsen
Se et spot om betydningen af senfølger af overgreb i relation til mødet mellem borger og fagpersoner.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 01:41


Spot
Vidste du det?
Se et spot, der illustrerer, hvor vigtigt det er, at den senfølgeramte bliver mødt af en fagperson, der forstår og kan håndtere traumer.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 00:59

Spot
Mødet med Peter
Se et spot, hvor en borger i mødet med en alkoholkonsulent kommer med en uventet oplysning.
Til spottet er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan besvare alene eller sammen med kollegaer.
Varighed: 02:22
Interaktiv film
Se en interaktiv film, der skildrer et møde mellem borgeren Peter og alkoholkonsulenten Erik. Pludselig tager samtalen en uventet drejning. Undervejs kan du vælge at se filmen fra henholdsvis Peters og fra Eriks point of view.
Til filmen er der udarbejdet en række spørgsmål, som du kan diskutere og besvare alene eller sammen med kollegaer.


Supplerende viden og oplysning
Tid til samtale, en empatisk tilgang og viden om senfølger er centrale forudsætninger for at kende til de fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og øvrige leve- og livsvilkår.
Mange senfølgeramte lever for eksempel med latent stress, koncentrationsbesvær og angst for retraumatisering. Derfor kan alle former for tidspres, krav, meget og uoverskuelig information virke kontraproduktivt i mødet med borgeren.
I det følgende kan du finde mere information og oplysning om mulige senfølger og relevant litteratur om traumer og dissociation.
Se liste over senfølger
www.landsforeningen-spor.dk/liste-over-mulige-senfoelger/
Læs artiklen Hvordan det kan føles at opleve et ”emotionelt falshback”
www.landsforeningen-spor.dk/hvordan-det-kan-foeles-at-opleve-et-emotionelt-flashback/