11 måder overlevere efter børnemishandling udøver følelsesmæssig selvskade
Originaltekst: 11 Ways Child Abuse Survivors Emotionally Self Harm
af Lilly Hope Lucario, bloggen Healing From Complex Trauma & PTSD/CPTSD
Frit oversat af Pia Hoffmann
.
Der er en ret god forståelse i samfundet for fysisk selvskade så som cutting, at brænde sig etc. Der er imidlertid ikke nær så meget indsigt og forståelse, for alle de mange måder overlevere efter børnemishandling (herefter kun kaldet overlevere) skader sig selv følelsesmæssigt.
Det følgende beskriver, hvordan overlevere skader sig selv måske uden overhovedet at vide eller være bevidst om, at det er selvskade.
Når man skal overveje, hvorvidt en opførsel eller et tankemønster er skadeligt, er det nødvendigt at se på følgerne af det. Har det negative følger? Hvis det har, og overleveren bliver ved at gentage det, er det følelsesmæssig selvskade.
Jeg vil gerne gøre det klart for alle, der læser dette – der er ingen fordømmelse. Jeg peger simpelthen kun på, hvad jeg ser som forståelige men usunde måder at skade sig selv på. Kun ved at identificere dem, kan en overlever vælge at gøre noget for at forandre det og begynde at hele.
.
1. Selvhad
Dette er en meget almindelig form for selvskade, og en forståelig konsekvens af at være blevet dårligt behandlet som barn. Når voksne, specielt vores omsorgspersoner, har skadet os, kan det medføre, at vi kommer til at hade os selv. Vi kan komme til at se os selv som ‘forkerte’, ‘ødelagte’ og ‘uelskelige’.
Overleverne er nødt til at erkende dette, så de kan begynde at forstå, at de er værdige til at blive behandlet kærligt og respektfuldt – og at det begynder med én selv.
.
2. At give sig selv skylden for overgrebene
Også dette er almindeligt, når børn er blevet mishandlet af voksne, der som oftest giver barnet skylden for mishandlingen. Det er en typisk og meget skadelig taktik fra giftige mennesker. Barnet kommer til at tro, at det selv er problemet og har fortjent at blive mishandlet. Når de voksne kan få barnet til at føle, at mishandlingen er fortjent, vil overleverens ‘indre kritiske stemme’ fortsætte den følelsesmæssige mishandling.
Når man udfordrer dette tankemønster kan helingen af skyldfølelsen begynde. Indtil overleverne 100% kan acceptere, at de var uskyldige, vil skylden og skammen fortsætte.
.
3. Dårligt tilpassede strategier
Overlevere udvikler forståeligt nok mange forskellige overlevelses- og mestringsstrategier. Et barn har ikke den samme kapacitet til at håndtere overgreb og traumer, som voksne har. Det kan resultere i strategier, der tjente barnet, men som giver problemer, når de følger med ind i voksenlivet. Det kan f.eks. være at være vred hele tiden, at trække sig fra andre mennesker og forblive alene. Overleveren kan også bruge forskellige metoder til at dissociere fra deres indre smerte, som f.eks. ludomani, fjernsynsafhængighed etc.
Der er brug for at arbejde med disse ting, så man kan reducere de uhensigtsmæssige strategier og finde andre måder at håndtere følelserne på, som giver en bedre livskvalitet.
.
4. Stoffer og alkohol
Det er meget forståeligt, at overlevere kan begynde at bruge stoffer og alkohol for at klare smerten og de mange psykiske og fysiske helbredsproblemer, som stammer fra mishandlingen. Men det kan være livsfarligt, og hvis det er ulovlige stoffer, kan det føre til kriminalitet og fængsel.
Et langvarigt misbrug af stoffer og alkohol skaber flere helbredsproblemer. Det er ofte nødvendigt med professionel hjælp for at komme ud af et stof- og alkoholmisbrug. At undlade at søge hjælp er også selvskade.
.
5. At arbejde for meget
Nogle overlevere lærer at minimere eller undgå deres smerte ved at arbejde meget. Arbejdet udfylder det indre tomrum og hjælper med at reducere den psykiske smerte, men det bevirker, at overleverne ikke kommer i gang med at bearbejde traumerne. Mange overlevere, der bruger arbejde som en undgåelsesadfærd, risikerer at bryde sammen og kan ikke længere bruge denne strategi.
.
6. At træne for meget
Det er velkendt, at træning er godt for det fysiske og psykiske helbred, men nogle overlevere træner for meget. De straffer deres krop og sig selv ved at overtræne, og kan blive afhængige af det. Overtræningen kan øge risikoen for hjerteanfald, muskelskader og andre helbredsproblemer.
Problemet må håndteres ved at tage hånd om behovet for at overtræne, og blive i stand til at træne mere moderat.
.
7. Sex
Nogle overlevere bruger sex som en måde at håndtere smerten på, og det kan være afhængighedsskabende og farligt. Hvis man tillader, at andre behandler éns krop på en skadelig måde, er det selvskade. Overlevere kan have svært ved at mærke, om de er sikre og trygge, og det kan føre til, at de bliver udsat for seksuel vold.
Overlevere søger ofte kærlighed og opmærksomhed på usunde måder, og de bliver ofte spottet af mennesker, som vil misbruge dette. Derved bliver overleveren misbrugt igen, og det er retraumatiserende.
Dette er specielt tilfældet for overlevere efter seksuelle overgreb i barndommen. Når et barns krop er blevet udsat for denne type vold, kan det føre til, at de voksne overlevere sætter sig selv i gentagne traumatiske situationer, hvor de ikke kan beskytte sig selv. Dermed fortsætter de det misbrug, de var udsat for i barndommen – måske uden at forstå, hvorfor de gør det.
At hele dette kræver medfølelse, og at overleveren begynder at forstå, at kroppen er værdifuld, ikke skal misbruges, og at kun god og sund behandling er acceptabel. Dette kan kræve meget sensitiv og medfølende terapi.
.
8. Vrede/raseri
Vrede er en nødvendig følelse for overlevere som en del af helingen. Det er nødvendigt at kunne blive vred over at have været et sårbart barn, der blev misbrugt.
Vrede er ok, med mindre den bliver rettet mod mennesker, som ikke er ansvarlige for misbruget. Hvis overlevere er vrede hele tiden, skader de andre, og de skader sig selv. Det er afgørende at lære at kontrollere vreden.
En overlever kan ikke have sunde forhold til andre, hvis de hele tiden er vrede. Det betyder, at overleveren skader sig selv og er ude af stand til at skabe sunde forhold.
Overdreven vrede skader også den fysiske krop. Der er en større risiko for hjerteanfald, slagtilfælde og andre helbredsproblemer, når et menneske er fyldt med vrede i længere tid, end det er nødvendigt for helingen.
.
9. At være fyldt med tanker om hævn
Nogle overlevere har tanker om at få hævn eller om, at der skal ske overgriberen noget forfærdeligt, så han eller hun ved, hvordan smerten føles.
Intense hævntanker og hævnlyst skader kun overleverne, fastlåser dem i smerte, og binder dem følelsesmæssigt til overgriberen.
Nogle ændrer disse tankemønstre ved at få en forståelse af, at heling ikke handler om overgriberen, men om hvordan overleveren forbedrer sit eget liv.
.
10. Mangel på selvomsorg og sunde grænser
Overlevere kæmper ofte med selvomsorg. Det kan være fysisk og følelsesmæssig pleje af sig selv, mangel på sund mad, motion, kropshygiejne, udseende etc. Ofte har overlevere ikke en følelse af at være noget værd, så de behandler ikke sig selv med kærlighed og omsorg.
En mangel på sunde følelsesmæssige grænser kan lede til yderlige overgreb og skade. Især hvis giftige mennesker mærker de svage grænser og udnytter dem til deres egne egoistiske behov. Når sådanne giftige mennesker var ’normalen’ i ens barndom, er det ofte det eneste overleveren kender, så de fortsætter med at indgå i relationer med giftige mennesker, når de bliver voksne.
Nogle overlevere har meget stærke og rigide følelsesmæssige grænser, og det hindrer dem i at skabe og indgå i sunde relationer, så de bliver isolerede.
Overlevende må lære sund selvomsorg og sunde grænser, og hvordan man integrerer dem.
.
11. At bruge en tillært/falsk identitet som mestringsstrategi og undgåelse af at forholde sig til traumet
Alt for ofte ser jeg overlevere, som tager en persona/identitet på sig for at håndtere traumet. Dette beskrives ofte som ‘krigsoverleveren’. Det er forståeligt, men ikke sundt, hvis overleveren bruger denne identitet som et beskyttende skjold og dermed ikke får bearbejdet traumerne og heller ikke får sørget over dem.
Denne ‘identitet’ kan føles meget stærkt, men fastholder ofte overleveren i en undgåelsestilstand.
.
_____________________________________________
.
Selvrefleksion og et ærligt eftersyn af alle de vaner og tankemønstre man som overlever af børnemishandling kan have, skaber grundlag for positive forandringer.
Overlevere har brug for at have medfølelse med sig selv og forstå, at de gjorde det bedste, de kunne i de forfærdelige situationer, de var i som barn.
Som de voksne, vi er blevet, kan vi vide, at vi fortjener et godt liv og vi kan vælge at forholde os til, hvad der vil kunne hjælpe os til at forbedre vores liv.
Det tager tid og kræver ofte hjælp at skabe forandringer. Jeg foreslår altid traumeterapi, da den arbejder med sikre steder og relationer, så man kan bearbejde traumerne. Det er muligt, og det er mit håb for alle overlevere, at de bliver klar over, at hvis de har nogen former for selvskade, så kan de ændre dette, og at det vil fremme helingen.
.
(Det er vigtigt at sige, at dette ikke er en fuldstændig liste. Der er flere måder at selvskade på).