Facebook Instagram Linkedin

Senfølger i virkeligheden

SE

SPOT

Gode råd og viden

Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb og deres pårørende løber ofte panden mod en mur i systemet med alvorlige konsekvenser til følge.
Men der er hjælp at hente. Fx gennem positive netværk og rollemodeller.

På denne side finder du gode råd og viden, som kan være til hjælp og støtte i dagligdagen.

Netværkets betydning
- pårørendeperspektivet

Når mennesker, der har været udsat for seksuelle ovegreb i barndommen, forsøger at bryde med dysfunktionelle mønstre, går det ofte hårdt ud over netværket.
Mange senfølgeramte har meget få eller ingen nære relationer. De skal starte forfra. Og det er en lang og krævende proces, som kræver mod. Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv.

Varighed: 07:55

Peer-portrættet
- en kvindes fortælling

I sundhedsvæsnet og især i psykiatrien er der brug for, at mennesker med senfølger efter seksuelle ovegreb kan møde rollemodeller, de kan spejle sig i og som kan give håb.
Spors formand drømmer om et korps af
peer-medarbejdere, der bruger deres levede erfaringer og kompetencer til at hjælpe og støtte andre.

Varighed: 08:54

ikon.jpg

4 myter
om mænd

Misbrugte mænd er ikke blot ofre for et overgreb i barndommen, men også for samfundets myter og stereotype kønsrolleopfattelser. Hør Lone Lyager fortælle i 4 korte film om nogle af de mest almindelige myter, som fagpersoner – og alle andre – bør være opmærksomme på.

AFSPIL FILM
AFSPIL FILM
AFSPIL FILM
AFSPIL FILM
ikon.jpg

Supplerende viden og oplysning

Symptomer på senfølger er forskellige fra menneske til menneske. Og der er stor forskel på, hvor påvirket man kan være af de overgreb, der skete i barndommen. Det er ikke alle symptomer på sygdom, mistrivsel eller sociale problemer, der nødvendigvis er en direkte følge af seksuelle overgreb. Derfor er det godt at kende til mulige symptomer på senfølger, både for den senfølgeramte og for de pårørende. Det kan skabe en større forståelse for reaktioner og handlinger. Og det kan betyde, at man som senfølgeramt bliver bedre i stand til at sætte ord på det, man oplever over for andre. 

I det følgende kan du finde mere information og oplysning om mulige senfølger og relevant litteratur om traumer og dissociation. Og du kan læse personlige beretninger om livet med senfølger.

Se liste over senfølger
www.landsforeningen-spor.dk/liste-over-mulige-senfoelger/

Læs artiklen Hvordan det kan føles at opleve et ”emotionelt flashback”
www.landsforeningen-spor.dk/hvordan-det-kan-foeles-at-opleve-et-emotionelt-flashback/

FAGLITTERATUR

Online netværk for senfølgeramte

Landsforeningen Spor har en lukket Facebook-gruppe for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i opvæksten.

I gruppen kan du få kontakt med ligesindede, der har grundlag for at forstå dig

Gruppen er et fællesskab, hvor medlemmer kan støtte hinanden, når der er behov for det. Du kan læse rammerne for gruppen her

www.landsforeningen-spor.dk/fb-gruppe-for-senfoelgeramte/

Landsforeningen Spor

Vodroffsvej 5, st.tv.
1900 Frederiksberg

Kongensgade 72, 1. sal

5000 Odense

kontakt@landsforeningen-spor.dk
Tlf: 3014 5452

CVR-nummer: 31351901

Arkiv

Spørgsmål

Diskuter og besvar spørgsmålene med afsæt i din faglighed, jobfunktion og arbejdsopgave i forhold til borgeren. Overvej også, hvordan du kan samarbejde med dine kollegaer eller andre fagpersoner om de problemstillinger, der bliver sat fokus på i filmen.

  1. Peter søger hjælp for sit alkoholmisbrug. Hvordan reagerer Erik på det, når nu han ved, at Peter er blevet seksuelt misbrugt som barn?

  2. Er du parat til at rydde din dagsorden i mødet med borgeren til fordel for en ny foranlediget af borgeren? Eller holder du som regel fast i din dagsorden uanset hvad? I så fald hvorfor?

  3. Oplever du, at dit hensyn til at give borgeren information om rettigheder, pligter og muligheder ofte er større end hensynet til udredning af borgeren som afsæt til at kunne yde den rette hjælp og støtte? Hvorfor? Hvorfor ikke?

  4. På et tidspunkt i filmen spørger Erik, hvordan Peter har det. Hvad kommer der ud af det spørgsmål?

  5. Hvordan vil du spørge ind til en senfølgeramt? Og hvad vil du gerne have svar på?

  6. Hvordan reagerer Peter på Eriks information om de muligheder for behandling, der findes hos dem? Og hvordan synes du, Erik tackler Peter i situationen?

  7. Er du enig i Eriks måde at håndtere Peters senfølger på i mødet? Hvorfor? Hvorfor ikke?

OPGAVER

1. Hvad betyder det at føle sig som kastebold i et system?

Se først filmen ”Mødet med systemet” og diskuter filmens problemstillinger og budskab i relation til din funktion og rolle.

Reflekter over følgende:

  • Har du erfaring med de problemstillinger, der belyses i filmen? Evt. hvilke? Hvordan har du tacklet de problemstillinger i praksis?

  • Hvilke tiltag, mener du, kan forebygge, at borgeren føler sig som en kastebold mellem fagpersoner og systemer. Hvad kan du og dine kollegaer gøre?

  • Hvilke tiltag, mener du, kan sikre, at borgeren føler sig hørt, set og forstået? Hvad kan du og dine kollegaer gøre?

2. Vælg en case fra din sagsmappe, som du mener har eller ved har senfølger. Sæt borgeren i centrum i en model som denne:

Undersøg, hvor mange fagpersoner borgeren har haft kontakt med i forbindelse med sin sag og med symptomer, der kan skyldes senfølger. Det kan være jobkonsulent, sagsbehandler, familierådgivning, psykiater m.fl.
Undersøg, hvis det er muligt, hvad der evt. er kommet ud af kontakterne eller behandlingen.
Undersøg, i hvor høj grad, de forskellige kontakter og systemer har samarbejdet om at hjælpe, støtte, behandle eller rådgive borgeren og træk linjer mellem dem på modellen.

Hvad fortæller din undersøgelse dig? Og hvilken betydning har det for din tilgang til borgeren og den rolle, du mener er din primære rolle?

Hvilke fagpersoner forestiller du dig, at en borger som Peter i den interaktive film kan have været i kontakt med? Og med hvilken effekt?

3. Den gode relation
Se filmen ”Den gode relation – det gode møde”. Undersøg, hvad der beskrives som udslagsgivende for, at mødet med borgeren bliver godt.

Hvilke udfordringer oplever du, der kan være i mødet med borgeren, som kan forhindre jer i at skabe den gode relation?

Lav en liste over de måder og værktøjer, der beskrives i filmen, og som, du mener, kan medvirke til at skabe forståelse, empati og tålmodighed mellem borgeren og fagpersoner. Kan du overføre nogle af disse måder til din egen praksis?