Klumme feb. 2018
Af Annelise Lindum, psykoterapeut og SE-terapeut
.
Skammens udtryk er den affekt, der afskærer os fra lyset i os selv, og som gør det svært at finde vej i livet, fordi vi har mistet kontakten til selvet og vores selvfølelse. Skammen opstår, når vi ikke bliver set og spejlet, som den vi er af vores forældre og andre, og når vi bliver behandlet forkert og afvist. Det er en tilstand, hvor vi nemt farer vild, fordi skammen ofte fratager os evnen til at udtrykke os, forsvare os og sige fra.
Skammen undertrykker og dækker over andre følelser som vrede, sorg og glæde, vi overvældes af angst og frygter at være ærlige og være den vi er i vores essens. Vi isolerer os og skjuler os. Vi kommer til at leve med en usynlig mur omkring os, et slør, som hæmmer vores livsudfoldelse på grund af en indgroet selvfølelse af forkerthed og ikke-god-nok tilstand.
Jo tidligere og mere vedholdent i livet vi rammes af skammen (kerneskam), jo sværere er det at finde tilbage til os selv, især fordi skam ofte forbliver uerkendt og fortrængt. Til gengæld vokser et tiltagende indre pres, og vi fyldes af en ubehagelig følelse af ikke at slå til på grund af almene menneskelige begrænsninger, som nemt overvælder os, når der er mange lag af forkerthed og magtesløshed. Angsten vokser, jo mere vi mister forbindelsen til vores indre lys, lyset som vi alle bærer i os i vores essens.
Derfor er vejen tilbage til os selv, netop at mærke, føle, se og erkende lyset, på trods af begrænsninger og de mørke afkroge i vores indre, som vi alle har. Vi er alle mennesker med hver vores begrænsninger, og vi kan, hvad vi kan og behøver ikke at kunne klare alt for at være gode nok og elskværdige.
Ved massiv skamfølelse lærer vi at yde, være perfekte og præstere ud over alle grænser og begrænsninger. Vi påtager os forskellige roller og holder ud i en form for overlevelsesstrategi. For vi tror, det er forkert at have begrænsninger. Eller at det er farligt og forkert at udtrykke de sande følelser af vrede og sorg, de følelser som hjælper til at lyset igen kan få plads og fylde i vore hjerter.
Mærk lyset, mærk dig selv, lad det lyse op i de skjulte rum i dig. Lyset hjælper dig til at være med frygten, vreden og sorgen over, at nogen afviste dig og misbrugte dig. De skadede dig og gjorde dig forkert i deres billede. Det var og er ikke din skyld og ikke din skam. De andre havde deres begrænsninger i at se lyset i dig og afviste det på grund af deres angst og uvidenhed om selvets (lysets) skønhed og betydning.
Der var og er ondskab i denne tilintetgørelse og overgreb i at smadre lyset i det indre lille barn. Ondskab findes i mennesker og i livet. Det ser og hører vi om hver dag.
Hjælpen er at føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse som en bekræftelse på kærligheden. Hvis det lykkes at komme til stede i det nuværende øjeblik sammen med et venligt menneske, er der nemlig ingen forkerthed eller skam, ligegyldigt hvor du er, og hvem du er. Berørtheden ved at føle sig set, rummet og bekræftet bringer kærlighed ind i det fælles rum – og det heler.
.