Artikel fra Dagens medicin (2005): “Man behøver ikke en genetisk disposition for at blive sindssyg af stress og overgreb. En stor undersøgelse fra 2005 viser, at man kan blive psykotisk af traumerne, selv om der ikke er nogen som helst genetisk disposition for skizofreni i familien.”
.
Forsker går til angreb på det fremherskende gendogme
Børn, der er blevet udsat for vold eller sexmisbrug, har mange gange større risiko for at udvikle psykoser og skizofreni senere i livet. Det fastslår en ny undersøgelse af den eksisterende viden på området. En af forskerne bag undersøgelsen, ph.d. John Read, mener, at resultaterne er så markante, at man bør revidere teorien om, at mennesker skal have en særlig genetisk disposition for at udvikle skizofreni. Han anklager psykiatrien og medicinalindustrien for at undertrykke den videnskabelige dokumentation af betydningen af omsorgssvigt, vold og andre sociale forhold i udviklingen af psykiske sygdomme. »Den genetiske komponent i skizofreni er blevet massivt over-drevet de sidste årtier. Der er formentlig en kombination af gener, som tegner sig for 10-20 pct. af tilfældene. Men man behøver ikke en genetisk disposition for at blive sindssyg af stress og overgreb. En af de nyeste store undersøgelser, vi har fundet, viser, at man kan blive psykotisk af traumerne, selv om der ikke er nogen som helst genetisk disposition for skizofreni i familien,« siger John Read, lektor i psykologi ved Auckland Universitet på New Zealand. Han har skrevet artiklen sammen med bl.a. den fremtrædende hollandske psykiater Jim van Os. Artiklen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica.
.
Vold alene udløser psykose
Forskerne konstaterer, at der kun er gennemført få videnskabelige undersøgelser af emnet, men de har alligevel fundet frem til 46 studier. Undersøgelsen viser, at blandt voksne psykotiske har næsten 70 pct. af kvinderne og 60 pct. af mændene oplevet vold eller seksuelle overgreb i barndommen. Der er tale om selvrapporterede overgreb, men forskerne peger på en række undersøgelser, der viser, at selvrapporteringen er pålidelig. De fleste anerkender, at vold og misbrug kan fungere som en stressfaktor, der udløser psykotiske tilstande senere i livet hos mennesker, der i forvejen er disponerede for sygdommen. Når John Read går skridtet videre og siger, at overgreb i sig selv kan føre til alvorlig psykisk sygdom, skyldes det især en stor, prospektiv undersøgelse fra Holland med 4.045 deltagere offentliggjort i 2004. Den viser, at børn, der er blevet misbrugt, har op til ni gange så stor risiko for at udvikle psykotiske tilstande som børn, der ikke er blevet misbrugt. Og undersøgelsen har korrigeret for sociale forhold og familiær disposition, siger John Read.
Hans artikel har allerede udløst debat i Storbritannien, ikke mindst fordi mange frygter, at fokus på overgreb igen vil placere skylden og ansvaret for psykisk sygdom i familien, sådan som det skete i 1960’erne og 1970’erne. Men John Read mener ikke, at der er nogen vej uden om debatten. »Frygten for at bebrejde familien har i årtier hæmmet forskningen , og det er ikke en videnskabelig tilgang. Vi må prøve at beskrive, hvad der faktisk foregår, og ikke lade os styre af frygt for at genere nogen. Desuden bør man huske, at der blandt mennesker med diagnosen skizofreni i lang tid har været stor vrede over, at behandlingssystemet ignorerer de familiære forhold. Det skal holdes op imod, at nogle pårørende vil blive urolige. Men vi har intet ønske om at begynde på en slags ’family-blaming’. Det drejer sig om at hjælpe familierne bedre, end vi gør i dag,« siger John Read, der også har behandlet emnet i bogen ’Models of Madness’.
.
Psykiatere undviger slemme emner
John Read kritiserer medicinalindustrien og psykiatriske forskere verden over, som han mener har ignoreret de sociale forholds betydning for psykisk sygdom. Men han peger også på, at mange behandlere overser betydningen af vold og seksuelle overgreb i barndommen, fordi det er skræmmende emner at tale med patienterne om. Men der er ingen vej udenom, hvis man vil hjælpe, siger han: »Det er meget svært at spørge folk
om, hvad der er sket i deres barndom, for så skal man høre på nogle meget rystende historier. Psykiatere er mennesker som alle andre, og de undgår helst den slags, men det er ikke desto mindre deres arbejde. Derfor bør man have træningsprogrammer i at udspørge folk.« Sammenhængen mellem overgreb og psykoser bruges bl.a. i den engelske debat som et argument for, at den klassiske psykodynamiske terapi skal have en mere fremtrædende placering i behandlingen. Men det mener John Read ikke: »Psykoanalysen har en frygtelig dårlig effekt på traumer. Vi har god evidens for, at især kognitiv terapi er effektiv mod psykoser, og jeg tror, at den bedste behandling vil være en kombination af kognitiv terapi og støttende psykodynamisk terapi.«
.