Specialer og andre afhandlinger om senfølger

Oftere og oftere sker det, at nogen studerende ønsker at skrive specialer eller bachelor-rapporter om senfølger af seksuelle ovegreb, og temaer herunder. I de tilfælde er vi altid som forening klar på sparring, og vi kan typisk også være behjælpelige med at finde interviewpersoner i vores bagland.

Herudover bidrager Spor som forening løbende ind i anbefalinger og sparring på senfølgeområdet og ift. viden om fx traumer. I foråret 2023 har Spor fx bidraget aktivt ind i Socialstyrelsens anbefalinger til fagpersoner/kommuner om at arbejde med TBT – Traumebevidst Tilgang. I 2024 har vi arbejdet aktivt med at udbrede TBT i landets kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen, SUS og Traumeklinikken.

Nedenfor finder du de nyeste specialer, med alt fra køn, forældreskab og skam i fokus. Er du studerende på en videregående uddannelse, og ønsker du at dykke mere ned i feltet, er du altid velkommen til at rette henvendelse til os. Du kan kontakte politisk konsulent og pressemedarbejder Michael Palm på tlf. 8172 5452 eller mail michael.palm@landsforeningen-spor.dk.

Socialstyrelsen om TBT anbefalinger til fagpersoner – Spor har bidraget med sparring og viden via vores medlemmer/erfaringseksperter.

Speciale om senfølger i forældreskabet v. Aya le Schreurs Hansen og Monika Hoffmann Andreasen, 2022, Aarhus Universitet

Speciale “På den anden side af seksuelle overgreb” v. Frederikke Hald Madsen, 2022, Københavns Universitet

Speciale “En frivillig indsats rettet mod en sårbar gruppe der mangler hjælp” v. Mia Schneider og Linea Klarskov Pagier, 2008, Aalborg Universitet

Speciale “Effekten af gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd” v. Palle Jørgensen, 2006, Københavns Universitet