Resumé af Spors notat: ‘Det offentliges forpligtelser overfor senfølgeramte’

Download notatet her
..

Af Helle Cleo Borrowman, formand
.

Voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen er udpeget som højt specialiseret socialområde og i serviceloven specifikt nævnt som målgruppe for rådgivning, specialrådgivning, opsøgende indsats samt aktivitets- og samværstilbud. Ingen af landets kommuner har dette beredskab.

Serviceloven siger, at Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) har en specialrådgivnings- og udredningsfunktion på det sociale område. Indtil 2016 kompenserede VISO for kommunernes manglende specialrådgivning til senfølgeramte. Denne mulighed blev indskrænket i 2016 med begrænsning på varigheden af VISO-forløb.

Den nationale koordinationsstruktur under Socialstyrelsen skal sikre, at der eksisterer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede socialområde. Disse findes ikke i kommunerne, og ifølge psykiatriledelserne i regionerne ikke udover Region Hovedstaden. Socialstyrelsens redskaber er centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser. På senfølgeområdet er der ikke udarbejdet noget sådant.

Psykiatrien forestår behandlingen af de senfølger, som udtrykker sig i psykiske lidelser, men behandlingen af senfølger er ikke en specialfunktion. Det varetages på hovedfunktionsniveau (alment niveau), hvilket blandt andet betyder, at der ikke foregår videns- og erfaringsopsamling. På hovedfunktionsniveauet behandles kun symptomet, ikke traumet som ligger bag.

CSM centrene skal varetage den landsdækkende specialiserede indsats for senfølgeramte. Der er ingen tilsyn med CSM centrene og ingen klagemuligheder. Mange senfølgeramte – herunder de hårdest ramte – er af en række forskellige årsager afskåret fra at benytte tilbuddet i CSM centrene, som med tre centre og en satellit ikke med rette kan kaldes landsdækkende.

Landsforeningen Spor peger på nødvendigheden af, at der laves en national handlingsplan for voksne med senfølger af seksuelle overgreb.

Udover de gennemgribende menneskelige omkostninger udgør udgifter til overførselsindkomster, misbrugsbehandling, somatiske og psykiatriske behandlingsforløb m.v. milliarder af kroner hvert eneste år.

Landsforeningen Spors forslag til konkrete initiativer handler om brugerindflydelse, specialiseret behandling tilgængelig for alle senfølgeramte, indsatser for senfølgeramtes børn og andre pårørende. Endvidere initiativer til højnelse af det faglige niveau hos fagpersoner samt generel udbredelse af traumeforståelse og kendskab til senfølger af seksuelle overgreb. Indsatsen skal være tværsektoriel, tværfaglig, koordineret og individuelt tilpasset.

De nationale mål for senfølgeindsatsen bør omfatte:

  • samtlige kommuner har en handlingsplan på området
  • psykiatrien opgraderer området til ”særligt specialiseret”
  • der etableres et kompetencecenter, som yder konsulentbistand, indsamler og formidler viden og iværksætter oplysningskampagner baseret på brugererfaring
  • der etableres voksenhuse, som varetager behandling, støtte og rådgivning samt bisidderfunktion