Skriveværksted for senfølgeramte – Spor i København

Dato/klokkeslæt
Dato - 07.02.2024 - 12.06.2024
19:00 - 21:00

Kategori


Tid: kl. 19:00 til 21:00 – onsdage i lige uger.
Sted: Spors Kontor, Vodroffsvej 5, st. tv., 1900 Frederiksberg.
.
.
Kommende datoer: 7. feb., 21. feb., 6. marts, 20. marts (desværre aflyst), 3. april, 17. april, 1. maj, 15. maj, 29. maj, 12. juni.
.
Kort om skriveværkstedet:
Der er plads til enhver form for skriftlig udfoldelse, og du bestemmer graden af respons fra de øvrige deltagere, for vi er alle forskellige og har forskellige grænser, hvilket bliver respekteret. Alle har tavshedspligt – fortroligheden er i højsædet.
.
Lidt om os der står for Skriveværkstedet:
Det er Anne Sophie og Nidhusala, der er tovholdere for Skriveværkstedet.
Du vil blive støttet af to, som har arbejdet med mennesker med senfølger, og som nærer en stor interesse for mindfulness og det skrevne ord. Vi har erfaring med at varetage samtaler om sårbare emner og rådgive mennesker i svære livssituationer.
Vi tror på, at udvikling næres af det ægte og ligeværdige møde – menneske til menneske. Her sættes ord på livet på godt og ondt.
.
Alt det praktiske:
Vi sørger for papir og blyant, samt kaffe/te og snacks.
Du er selvfølgeligt også velkommen til at medbringe din egen bærbare.
.
Tilmelding:
Det er et åbent og uformelt tilbud, som ikke kræver nogen tilmelding. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil melde din ankomst, så kan du skrive til os på mail skrivevaerksted@landsforeningen-spor.dk.