Dato/klokkeslæt
Dato - 13.11.2023
16:00 - 20:30
Kategori
Spor i Aalborg og Landsforeningen Spor arrangerer filmfremvisning af dokumentarfilmen “En tavs historie” af Anders Skovbjerg Jepsen med efterfølgende debat.
Vi viser filmen i sin fulde længde (90 minutter) og inviterer efterfølgende til en debat, hvor vi har inviteret mennesker, der har noget på hjerte i forhold til filmens temaer. Sammen med publikum ser vi nærmere på fx: Grooming, fortrængning, senfølger af seksuelle overgreb, misbrugte mænd, tavshedskultur, samtaler mellem offer og gerningsperson og genoprettende samtaler med pårørende.
Vi stiller også spørgsmålet: Kan og skal vi kunne tale om, at det er mennesker, ikke monstre, der begår seksuelle overgreb mod børn?
Film: En tavs historie af Anders Skovbjerg Jepsen (90 minutter)https://www.youtube.com/watch?v=LfPhk5qI5-w
Se trailer her:Tid: Mandag den 13. november 2023 kl. 16:00 – 20:30
Program:
Kl. 16:00 – 17:30 Filmfremvisning Kl. 17:30 – 18:30 Spisepause Kl. 18:30 – 20:30 DebatSted:
HUSET i Hasserisgade Salen, fløj 3, 1. sal Hasserisgade 10 9000 Aalborg- Panelet: Lea Elias Isen, debattør og erfaringsekspert Theresa Berg Andersen (SF), Socialordfører og medlem af Folketingets Socialudvalg Jørgen Skeel-Gjørling, psykolog og specialist i psykoterapi Rasmus Grosel, bestyrelsesmedlem i Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis Thomas Antshukov Kjær, næstforperson for Landsforeningen Spor
- Moderator: Carsten Borup, sekretariatsleder i A3 & konsulent i LEV
Pris: Deltagelse er gratis
Billetter: https://event.it/spor/event/lqzmav/register
Billetter kan bookes til og med: Søndag den 5. november 2023
Forplejning: Mad bestilles ved tilmelding og betales på dagen. Drikkevarer kan købes i baren.
Stor tak til Nordea Fonden, der har støttet rækken af filmfremvisninger med et del-beløb.Donation: Hvis du har mulighed for det, vil vi med stor tak tage imod en valgfri donation, der kan bidrage til at dække vores omkostninger i forbindelse med arrangementet.https://landsforeningenspor.dk/stoet-spor/
Om filmen:
Instruktør Anders Skovbjerg Jepsen forsøger at forstå hvad der egentlig skete dengang i sommerferierne, da han var barn. Bag lukkede døre foregik der mere end computerspil og uskyldig leg. Fra Anders er 6 år bliver han seksuelt udnyttet af den 13-årige dreng, Peter. Ingen opdager det og ingen af de to drenge siger noget til nogen.I dag er begge voksne, og Anders vil konfrontere Peter med det der skete dengang. Peter har ikke delt historien med nogen og har svært ved at tale med Anders om det. Alligevel indvilliger han i at prøve – både for Anders’ og sin egen skyld. Det bliver en gribende fortælling, drevet af ærlighed, som belyser at skyld og skam næres af tavshed og kan kaste lange skygger ind i voksenlivet. Men også at der er håb og lys at finde i at bryde tavsheden og trodse smerten.
Dokumentarfilmen (55 min. TV-udgaven) kan streames på TV2 Play. Til filmfremvisningen vises filmen i sin fulde længde (90 min.).