Anmeldt af Anne Kinnberg
“Jeg kan, hvis jeg vil og hvis jeg tør”: Det kunne være den helt korte anmeldelse af denne rørende, retoriske flotte og anderkendende bog som Alex har skrevet om sig selv og om sit liv.
En beskrivelse så klar om at bære det ubærlige og så endda startende som barn. Endnu et barn som er født med en intuitiv viden og retfærdig tro på hvad vi som menneskebørn har ret til at kunne forvente at få af kærlig og passende pleje fra vores nærmeste omsorgspersoner. De skader det påfører den lille Alex og alle andre i lignende opvækstvilkår beskrives i al sin smertelighed her. De sigende og beskrivende illustrationer og tegninger som er indsat, siger tillige alt det der kan være svært at beskrive i en ordentlig tone, men som blev oplevet af en lille pige.
Bogen virker overskuelig med denne vekselvirkning ml. tekst og billeder/tegninger. Det hjertegribende budskab forenes flot med måske lidt tekst fra sangeren Søren Huss : “Jeg har været langt ude, langt oppe og langt nede” samt Søren Kirkegaard : “Fortiden skal forståes baglæns, men fremtiden skal leves forlæns!”
Alex har formået at beskrive en proces men også vejen frem og troen på, at der er en vej frem <3 Og ikke mindst, at ingen behøver at være alene. Held og lykke i din fortsatte proces. Håber du en dag vil synge/lytte til Sanne Salomonsens: “Hjem”.